Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Den sorte enke får livstid

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 23/11/2012 - 10:44

Krimi og katastrofe


Edderkoppen den sorte enke har fået sit navn, fordi hannen ikke altid overlever parringen. Og det er ikke kun i dyreriget, at den slags sker.

Edderkoppen den sorte enke har fået sit navn, fordi hannen ikke altid overlever parringen. Og det er ikke kun i dyreriget, at den slags sker.

 

Spansk kvinde myrdede sin mand og sin elsker, hakkede ligene i stykker og gemte dem i kælderen. Hun er nu blevet idømt livsvarigt fængsel på en aflukket psykiatrisk afdeling.

 

Skød ægtemand i ryggen

33-årige Estibaliz Carranza havde to is-butikker i Østrig, hvor hun boede med sin tyske ægtefælle.

 

En dag for fem år siden, da han sad ved sin computer, skød hun ham i ryggen. Parret var dengang midt i en skilsmisse. Ifølge en af deres bekendte havde den afdøde havde investeret 100.000 euro i de to is-butikker, og dem krævede manden at få tilbage.

 

Skød kæreste i sengen

To år senere var den gal igen. Den sorte enke havde fundet en anden mand, en østrigsk statsborger, men også ham skød og dræbte hun - denne gang mens han sov i sengen.

 

Carranza var på det tidspunkt gravid i anden måned, og det er ikke kommet frem, hvorvidt barnet blev født, eller om hun valgte at abortere.

 

Nabo fandt hoved i sæk

Ligene af de to uheldige herrer blev fundet hakket op i små-stykker og gemt i forskellige æsker dækket til med cement i kældrene til de to is-butikker.

 

Ligene blev først fundet under en renovering i forbindelse med indretning af en frisørsalon, som var nabo til is-butikkerne.

 

Håndværkere gjorde store øjne, da de fik øje på to rifler, og da de undersøgte rummet fandt de også en dametaske med en pistol og en notesbog med noget skrevet på spansk – og så en stinkende affaldssæk.

 

I sækken fandt de hovedet af en mand, der viste sig at være Carranzas eksmand.

 

Kendt som venlig dame

Frisøren fortæller, at Carranza var kendt i distriktet som ”en livlig og venlig person”. Hun blev kort efter anholdt og vendte aldrig tilbage til sine butikker igen.

 

I retten hævdede psykiater Adelheid Kastner at der er en meget stor risiko for, at den tiltalte ville begå lignende vold, hvis hun nogensinde kom på fri fod igen.

 

Carranza siges at have været helt følelseskold under forhøret, men at hun til sidst brød sammen og tilstod sine ugerninger. Hun sagde, hun havde myrdet de to mænd i et anfald af raseri på grund af de vanskelige forhold hun havde haft med dem.

 

Carranza blev tilbageholdt i Udine, Norditalien, i juni 2011 tre dage efter, at østrigske myndigheder havde udstedt en arrestordre.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.