Den spanske race, der erobrede verden og nu kæmper for at genvinde sin pragt

Dronning Letizia overværede i går den officielle præsentation af "Alliancen for Uld" (Alianza por la lana) i Madrid

Merino-fåret er en af de mest ikoniske spanske racer, hvis uld har klædt generationer og præget den globale tekstilindustri. I dag tælles antallet af dyr i hundreder af millioner på verdensplan, men de findes nu primært i lande som Australien, Sydafrika, Argentina, Uruguay og USA. Selvom racen har rødder i Spanien, kæmper man nu for at bringe den spanske merino-uld tilbage til toppen af modepyramiden.

Arrangementet i går var ét af tiltagene.

Krisen i uldproduktionen

I 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne blev merino-ulden reduceret til en sekundær produktion. Et kraftigt fald i prisen på råvaren, kombineret med stigende driftsomkostninger, gjorde det urentabelt at fokusere udelukkende på uld.

På trods af dette har racen fortsat tilbudt andre produkter af stor kommerciel interesse. "Merino-fåret er et dyr med en 'tredobbelt holdning': Det producerer uld, kød og mælk. Det har altid leveret kød af meget høj kvalitet og mælk til fremstilling af primært oste," forklarer Álvaro Álvarez.

I dag retfærdiggør markedsprisen på uld – ligesom for andre fåreracer – ikke opdræt af merino-får med dette formål alene. Sideløbende er der sket en dybdegående ændring i landbrugsmodellen. Hurtigtvoksende kødracer er blevet dominerende, orienteret mod en mere intensiv produktion baseret på opstaldning. Denne proces er blevet ledsaget af en gradvis opgivelse af traditionelle metoder som trashumance (flytning af kvæg mellem græsgange), på grund af højere omkostninger, logistiske krav og mangel på generationsskifte.

El rebaño trashumante (den vandrende hjord) i Madrids gader

Racen i tal

Ifølge det spanske ministerium for landbrug, fiskeri og fødevarer var den samlede fårebestand i Spanien ved udgangen af 2024 på lidt over 13 millioner dyr. Videnskabelige estimater beregner, at omkring 3,2 millioner af disse er af merino-typen, hvilket svarer til cirka en fjerdedel af det samlede antal.

Men hvis man udelukkende kigger på de rene merino-dyr, der er officielt registreret i racens stambog (Libro Genealógico), udgør de kun omkring 130.000 individer – hvilket blot er 1 % af den nationale fårebestand.

Vejen tilbage til toppen

Et af de centrale projekter i genopretningen fokuserer på uldens tekniske kvalitet. Designeren Paul García de Oteyza har gennem ti års arbejde udviklet sit eget stof af 100 % ekstra fin spansk merino-uld.

Forskningen har fokuseret på fiberens længde, finhed og den såkaldte "R8-struktur" – hvilket betyder otte krøller pr. centimeter. Denne struktur er afgørende for stoffets elasticitet, modstandsdygtighed og evne til at bevare formen. Målet er at skabe et tekstil, der kan konkurrere på de højeste internationale tekniske standarder.

"Vi har bragt det spanske merino-får og uldkulturen tilbage til det højeste niveau. Det var en tradition, der var ved at gå tabt, men det er en uld, der giver mulighed for at skabe tekstiler af absolut højeste kvalitet," forklarer Oteyza.

Et nationalt flagskib

Merino-ulden

Målet med den nye "Alliance for Uld" er at gøre den spanske merino-uld til et nationalt flagskibsprodukt. Projektet støttes af ministeriet og involverer historiske merino-besætninger.

"Vi kan ikke forvente, at Spanien ejer alle verdens bedste modebrands, men vi kan stræbe efter, at alle de bedste brands i verden ønsker at arbejde med spansk merino på grund af dens fremragende kvaliteter," lyder visionen.

Bæredygtighed og arv

I en moderne verden, hvor forbrugerne søger bæredygtighed og kendskab til produktets oprindelse, har denne symbolske race fået fornyet relevans. Genopretningen handler om at tilpasse den rige arv til moderne tider uden at miste den essens, der gjorde dyret til et universelt symbol på kvalitet. Det er en indsats, der ikke kun handler om økonomi, men også om at bevare en kulturel identitet og et håndværk, der har rødder dybt i den spanske historie.