Den spanske skole er for hård

Skoleelever i Spanien har for mange lektier og har ikke nok fritid, viser en ny undersøgelse. Frikvarterene er for korte, og børnene starter i skole alt for tidligt, siger en canadisk uddannelsesekspert, der arbejder som lærer i Barcelona.

Catherine L' Ecuyer fra Quebec har nu revideret sin niende udgave af bogen ”Educar en el asombro” (Uddan gennem overraskelse). Hun advarer i bogen mod, at småbørn bliver overvældet af teknologi og fremmedsprog i stedet for at lege og nyde naturen og stilheden.

Hun kalder en del af børnenes indlæring i skolen for ”overstimulering”, og hævder, at den ekstra tid, der bliver brugt på akademisk arbejde, kvæler kreativiteten i børn og deres potentiale til at interessere sig for verden omkring dem.

- Det giver i sidste instans dårlige resultater og apati, siger Catherine.

For meget terperi

Det er kendt, at spanske skoler gennem mange år har praktiseret meget udenadslære, hvor børnene skulle terpe læresætninger i stedet for selv at finde svar på spørgsmål.

I et nyligt interview om undervisningsminister José Ignacio Werts påstande om, at det spanske skolesystem er ”overlegent”, fordi 99 procent af alle tre-årige starter i skole, siger den canadiske ekspert, at ”formel uddannelse i en så tidlig alder distraherer børn fra, hvad der virkelig er vigtigt”.

Spanske elever klarede sig ellers ret dårligt i den nyeste PISA-undersøgelse. Læs mere her

"Syv år er den rette alder"

- Nøglen til et barns forberedelse til den kognitive proces – som er læring og uddannelse - ligger i kvaliteten af forholdet mellem barnet og den primære omsorgsperson i de første par år af livet, siger hun.

Syv år er den mest hensigtsmæssige alder for at lære at læse og skrive, fordi der er barnet tilstrækkeligt modent. Hvis det bliver introduceret for tidligt, kan barnet opleve frustration, som kan have konsekvenser for dets selvværd og give en nedadgående spiral af akademisk fiasko, som så påvirker den fremtidige indlæring, mener Catherine.

- Indlæringsprocessen kommer indefra, og hvis uddannelsen er påduttet udefra, erstatter det barnets naturlige stimulering, så det mister evnen til at blive begejstret eller overrasket af noget, siger Catherine L' Ecuyer og fortsætter:

- I sidste ende bliver barnet passivt og afhængig af at blive undervist i stedet for selv at være nysgerrig og opsøgende.

Spanske børn har lange ferier og en lang skoledag, og bruger meget af deres fritid på at gå til ekstra undervisning og lære engelsk eller kinesisk, gå til sport, klaver, dans, matematik og IT, som er med til at hjælpe forældrene med at passe børnene, mens de selv er på arbejde.

Bedste børn laver færre lektier

Spanske børn har fire gange så meget hjemmearbejde som deres jævnaldrende i Finland, og alligevel har Finland de bedste uddannelsesmæssige resultater i den seneste PISA- rapport. I Finland starter børnene ikke i skole før de er syv.

Hun mener ikke, teknologi er en god ting for små børn, og hun siger, at der ikke er nogen beviser for, det er til gavn for dem.

- Film, videospil og computere til uddannelsesmæssige formål kræver en mental indsats, men der er børn, der kun ved, hvad en ko er, fordi de har set en på deres iPad, siger hun.

Eksperten mener desuden, at det er godt for børn at kede sig

- Kreativitet og leg bliver båret ud af kedsomhed. Det er i disse rum af tid - når et barn keder sig og ikke ved, hvad det skal lave - at kreativiteten opstår, og de lærer at opfinde ting, siger hun.