Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Verdens største julekrybbe er indviet med næsten 20 meter høje figurer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/12/2022 - 07:00

Traditioner

Forbipasserende på spadseretur langs Alicantes ’Explanada de España’ blev overraskede.

Kommunalbestyrelsen i Alicante indviede lørdag sin berømte julekrybbe med de enorme figurer. En julekoncert satte kulør på indvielsen.

 - Julekrybben er allerede blevet et brand for julen i Alicante, sagde Manuel Jiménez, der er byrådsmedlem med ansvar for byens festligheder.

- Julekrybben sætter byen på turistkortet i og forbedrer vores brand med ‘Explanada de España.’ Den fungerer også som en økonomisk motor for sektorer som hoteller, restauranter og butikker, sagde byrådsmedlemmet.

I år er figurerne blevet suppleret med De Hellige Tre Konger

Melchior er 11 meter høj og 3,5 meter bred, Gaspar er 15,6 meter høj og 4,75 meter bred, og Balthazar, den højeste af de tre, er 16 meter høj og 3,6 meter bred.

Figurerne er skabt af kunstneren José Manuel García Esquiva "Pachi", som også har skabt de hidtidige figurer.

Siden 2019 har denne kæmpe julekrybbe været opført i Guinness Rekordbog som den største i verden.

De vigtigste figurer af Jesusbarnet, Jomfru Maria og Josef, der måler henholdsvis 3,25 meter, 10 meter og 17 meter i højden

Den monumentale julekrybbe suppleres af seks store engle, der er blevet fordelt på strategiske steder i byen, f.eks. ved indgangen til Patio de Sol på Plaza de Toros, foran hovedtrappen på Adif-stationen og på de centrale gangarealer på Avenida Federico Soto og Avenida Doktor Gadea.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.