Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Den syv-årige pige er uden for livsfare

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/04/2023 - 08:15

Krimi

Mirakuløs udgang på morens forsøg på selvmord og drab af sin datter.

Den syvårige pige, som i går styrtede i sin mors arme fra femte sal på Avenida de Los Telares i Avilés, er nu på den pædiatriske intensivafdeling på Asturiens centrale hospital, men uden for livsfare, oplyste sundhedskilder torsdag klokken 12:12.
Derefter er der ikke yderlige ny om hendes helbredstilstand eller, hvilke skader hun måtte have pådraget sig.

Hendes mor på 45 år er indlagt på intensivafdelingen i samme hospitalskompleks med en "stabil prognose meni af alvorlig karakter", ifølge de samme kilder.

Mor og datter faldt i går formiddag fra femte sal i nummer 38 på Avenida de Los Telares og faldt ned på en bil, som blødgjorde slaget, inden de begge endte med at ligge på fortovet.

Efter at have grebet en stige for at klatre ud af vinduet, tog moderen pigen i armene, og mens hun råbte til hende, at hun ikke skulle kaste hende ud, kastede hun sig selv ud i løbet af få sekunder, ifølge vidner, der overværede hændelsen fra en bar over for bygningen.

Klik her for at læse den tidligere artikel

Kilder tæt på efterforskningen har oplyst, at kvinden efterlod et afskedsbrev, inden hun sprang med sin datter i armene. Indholdet af beskeden ikke er blevet afsløret.

Fængslet for mordforsøg

Retten i  Avilés accepterede at ophæve morens forældremyndighed over datteren, og give den til faderen, der er blevet løsladt efter at have vidnet om et skænderi, han havde med sin svigerfar, der er fængslet for mordforsøg.

Få timer inden styrtet fra 5. sal havde den 65-årige svigerfar haft et slagsmål med pigens far, hvor de havde brugt et baseballbat, en hammer, en køkkenkniv og peberspray, angiveligt på grund af problemer i forbindelse med forældremyndigheden over pigen og samværsretten.

På grund af disse forhold har dommeren ved byretten i Avilés udstedt en fængselskendelse og beordret øjeblikkelig fængsling af svigerfaderen, som dommeren i princippet sigter for overtrædelse af et tilhold og forsøg på mord.

Faren er blevet løsladt, selv om han fortsat vil være sigtet for en injurieforbrydelse. Alligevel har han fået tildelt forældremyndigheden over datteren i overensstemmelse med artikel 158, oplyser kilder ved Asturiens højesteret.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.