”Den var SÅ stor!”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/11/2013 - 10:36

Vejr og natur
Ingen grund til klassiske lystfisker-overdrivelser, da en britisk fisker trak et sandt monster op af spansk flod. Den viste sig at være rekords...
Ingen grund til klassiske lystfisker-overdrivelser, da en britisk fisker trak et sandt monster op af spansk flod. Den viste sig at være rekordstor.
Efter en halv times kamp kunne en udmattet Bernie Campbell med lidt hjælp trække sit livs fangst i land. En 93,4 kilo tung og 2,4 meter lang europæisk albino-malle, der nær havde trukket fiskeren i vandet flere gange.
Selvom maller kan blive op til 4,5 meter lang og veje 300 kilo, er Bernies alligevel en rekord, da det er den største albino-malle der nogensinde er fanget.
Den heldige brite har i årevis rejst til Spanien med en drøm om at fange en af de sjældne albino-fisk.
- Jeg er kommet her i syv år for at fange en af disse smukke fisk. Jeg ville have været tilfreds med en på 18 kilo, så at få en på 93 kilo på krogen er fantastisk, siger han til olivepress.es.
Bernie Campbells rekord-basse slår den tidligere rekordfisk, der også blev blev fanget i Spanien i sommeren 2011, ligeledes af en brite. Den vejede 88 kilo.
Hvis man er typen, der frygter at støde ind i en fisk på den størrelse på en svømmetur, skal man undgå Mekong-floden i Asien. Her fangede lokale i 2005 en asiatisk malle, der vejede 293 kilo og var 2,74 meter lang.
For at give lidt perspektiv, kan den størrelse sammenlignes med en fuldvoksen grizzlybjørn.
Kan måske også interessere dig
Junta de Andalucía annullerer 10.266 udlejningstilladelser til ferieboliger i samarbejde med kommunerne
Baggrunden er resultaterne af aftalerne med kommunerne for at styrke kontrollen med turistboliger, hvor der nu er annulleret 45 procent i provinshovedstæderne.
Første gang i Spanien: Tenerife forbereder historisk vulkanindsats, men tag det nu roligt
Hele øen deltager i simulering af vulkanudbrud, og skræmmekampagnerne er godt i gang.
Villa Antiopa; et romersk domus i hjertet af Costa del Sol
I kælderen under en beboelsesejendom - ret utroligt!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.