Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Denne by er nu ude af krisen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/09/2012 - 12:40

Penge & Forbrug


Torrevieja på den spanske Østkyst er den første kommune på Costa Blanca, der er på vej ud af krisen. Det siger det konservative partis tals...

Torrevieja på den spanske Østkyst er den første kommune på Costa Blanca, der er på vej ud af krisen. Det siger det konservative partis talsmand i kommunalbestyrelsen, Eduardo Dolon.

 

Et kraftigt opsving i turismen har sat gang i økonomien og beskæftigelsen, så antallet af arbejdsløse i løbet af de seneste tre måneder er faldet med 800 personer.

 

Lidt vej endnu

Dolon var mandag sammen med formanden for det lokale turistråd, Procosta, Antonio Navarro, for at analysere resultatet af sommerturismen i Torrevieja. Men der er endnu et stykke vej tilbage, før omsætningen igen når op på 2006-niveau, mener myndighederne.

 

Årsagen til fremgangen i turismen i Torrevieja er øget turisttilstrømning fra Tyskland og Rusland. Også andre steder på Costa Blanca og Costa Brava er der sket en kraftig stigning i antallet af russiske turister, som flere steder er ved at nå op på niveau med briter og tyskere.

 

Antallet af arbejdsløse Torrevieja er faldet fra 10.189 personer i juni til 9.491 i august.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.