Derfor går jeg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/06/2014 - 12:12
Kendte & kongelige
Kong Juan Carlos abdicerer, men hvorfor og hvorfor lige nu? Han giver en regørelse klokken 13, hvor vi angiveligt får nogle svar.
Kong Juan Carlos abdicerer, men hvorfor og hvorfor lige nu? Han giver en regørelse klokken 13, hvor vi angiveligt får nogle svar.
Kongen vil opfylde sine officielle forpligtelser i de kommende uger.
Vi holder øje med udviklingen og fortæller om, Kongens redegørelse klokken 12:30. Følg med her, hvor vi løbende opdaterer.
13:49
Ren besked: Meget klar og tydelig. Kongen undlod at give sit skrantende helbred eller de mange skandalesager skylden. Sådan vurderer medierne indholdet i kongens begrundelse for at overlade tronen til sin søn.
”Der skal en ny generation til for at klare landets opgaver,” var kongens klare besked til landets indbyggere.
En positiv meddelelse og ingen beklagelser, siger kommentatorerne, som også påpeger, at det var institutionelt korrekt, at det var landets premierminister, der gav meddelelsen og ikke kongehusets talsmand.
13:20
Nøgleord i redegørelsen var ”una nueva generación, con un papel protagonista”, fremgår det af de seneste kommentarer til kongens redegørelse.
Med andre ord, kongen vil overdrage magten til den ”yngre generation” som kommer til at have hovedrollen for at ”træffe morgendagens beslutninger”.
Kongens meddelelse om, at han vil gå af og overlade tronen til sin 46-årige søn, kommer en uge efter det overraskende resultat af EU-valget den 25. maj, hvor valgets egentlige sejrherre blev den ligeledes unge, 35-årige formand for borgerpartiet Podemos, Pablo Iglesias, som i sit valgprogram krævede ændringer og reformer, ”som fører til et reelt moderne demokrati”.
13:14
Så kom kongen endelig på skærmen:
- I næsten fire årtier har jeg stået til landets tjeneste, og jeg har været konge for alle spaniere. Jeg har glædet mig sammen med landets indbyggere, og jeg har lidt sammen med dem, sagde han.
- Krisen har givet sine ar i samfundet. Det er tid til selvkritik, og vi er klar til fornyelse, til fremgang, siger kongen.
- Det er tid at overlade til den yngre generation, som kan træffe de nødvendigheder der skal til for at klare fremtiden opgaver.
- Min søn kronprinsen er fuldt ud klar til at klare de opgaver med støtte fra kronprinsesse Letizia, sagde kongen i sin redegørelse, som varede i godt seks minutter.
13:05
Nu bliver den båndede video-tale afspillet.
12:45
Kongens redegørelse er af ”tekniske årsager” udsat til klokken 13. Den er blevet indspillet på forhånd, men der hersker stort hemmelighedskræmmeri om indholdet, og teknikere har travlt med at sikre, at der der ikke slipper noget ud på de sociale medier, inden talen transmitteres på TV, som det skete med meddelelsen i formiddag om, at kongen ville går af. Nyheden kom først på Twitter, inden de konventionelle medier havde fået historien.
12:33
Kongen har udskudt redegørelsen til klokken 13
Spaniens konge har siddet på tronen i 39 år, og der har længe været spekulationer om, hvor længe han ville forblive i sin position, og det er da heller ikke bare en fiks idé, som kongen lige har fået.
- Der er tale om en meget velovervejet beslutning, siger formanden for Senatet, Jesus Posada, som overfor RTVE indrømmer, at han blev meget bevæget, da han her til formiddag blev ringet op af kongen, som gav meddelelsen.
Kræver grundlovsændring
Der er tale om et ”normalt tronfølger-skifte, som skyldes relativt høje kongens alder og hans helbred”, mener de fleste kommentatorer.
”Ikke det allerbedste øjeblik, men nødvendigt”, siger de.
Landet skal nu igennem en proces fra at være en befolkning af ”Cuancarlister” til at være monarkister, siger kommentatorer til statsradioen TVE, som især peger på den opgave, som landets kommende konge står overfor, når det gælder om at vende kongefamiliens dalende popularitet.
Men for nogen er nyheden kommet som en overraskelse, fordi kongen flere gange har sagt, at han ”ville dø på tronen”.
- Konger går ikke af, de dør i sengen, sagde kongen til sin nære ven José Ortega, som var kongehusets protokolchef i perioden mellem 1983 og 1995.
- Jo, jeg er meget overrasket. Der er sket noget i denne weekend eller i sidste uge, for at han skal træffe en sådan beslutning, siger Ortega , siger han til dagbladet El País
Han indrømmer dog, at ”skandalen med dansk-tyske Corinna en overgang fik kongen til at overveje at kaste håndklædet i ringen”.
Kongen har flere gange udtrykt ønske om, at han gerne selv vil bestemme, hvordan han skal leve sine sidste år.
”Spaniens konge har altid været konge med stort K, både inden for - og uden for paladset, og sådan er det for Borbonerne”, skriver El País.
I morgen mødes Kongen og Kronprinsen for første gang officielt siden offentliggørelse af nyheden.
Der er også indkaldt til ekstraordinært ministerrådsmøde i morgen for at udarbejde den forfatningsændring, der er nødvendig, for at kongen kan trække sig før tid og overlade tronen til sit yngste barn og eneste søn, den 46-årige kronprins Felipe.
Et spørgsmål om tid
Juan Carlos har tidligere sagt, at han ville fortrække at gå af, når der var ”faldet ro på”, efter de mange ”værksteds-besøg” – som kongen selv vælger at betegne de mange operationer, han har været igennem i de seneste år.
Kommentatorer oplyser, at beslutningen om at overlade tronen til Spaniens Kronprins blev truffet i januar, og at det ”kun var et spørgsmål om tid”.
Det er den syvende abdikation i Spanien, og beslutningen betragtes som ”ret usædvanlig inden for de europæiske kongehuse”, siger kommentatorer til statsradioen RTVE.
Kronprins Felipe er 46 år, og velforberedt på den forestående overtagelse af tronen, bekræfter kongehusets talsmand, Rafael Spottorno, fra Zarzuela Paladset i Madrid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.