Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Derfor plages vi af brandmænd

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/07/2012 - 10:38

Vejr og natur


Klimaændringer kan sætte en kæp i hjulet for turismen i Spanien. Stigende temperaturer og mangel på nedbør er nemlig hovedårsag til den pl...

Klimaændringer kan sætte en kæp i hjulet for turismen i Spanien. Stigende temperaturer og mangel på nedbør er nemlig hovedårsag til den plage af brandmænd, der har holdt sit indtog langs de spanske kyster.

 

Men også forurening og overfiskeri bærer sin del af skylden. Herved forsvinder en del af brandmændenes naturlige fjender. Der er efterhånden ikke mange havskildpadder tilbage, og den røde tun, som blandt andet bruges til fremstilling af den populære japanske ”sushi”, er i fare for at blive udryddet.

 

Alle spanske kyster er plaget af en enorm invasion af brandmænd, som skyller ind på strandene.

 

Badeforbud flere steder

Langsomt er folk begyndt at dyppe sig igen, men der holdes øje

 

Der er indtil videre fjernet mere end fire ton brandmænd alene fra strandene i Málaga, og i Rincón de la Victoria, Marbella og Estepona besluttede myndighederne en overgang helt at forbyde badning. Her har livreddere og Røde Kors i løbet af de seneste fire dage behandlet 2.000 personer for skader og brandsår efter mødet med de små bløddyr.

 

Flere steder tager strandfolkene - forsigtigt - sagen i egen hånd

 

På Costa Brava, De Kanariske Øer og i Nordspanien er flere strande lukket, og det gule flag advarer om fare ved badning.

 

Og ikke meget tyder på, at de mange brandmænd forsvinder sådan lige foreløbigt. Kraftig understrøm har været med til at sende de bløde dyr ind mod kysterne.

 

- Det er organismer, der ikke er i stand til at bevæge sig ret meget. De lader sig føre med strømmen, og derfor kommer de ind til kysterne, når strømmen er til det, lige så vel som de forsvinder igen, når betingelserne er til det, siger havbiologerne.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.