Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Desperat kommune uden vand i et år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/04/2011 - 11:39

Samfund og Politik


Man tror, det er løgn! I et år har den lille landkommune Benizalón været uden vand. Borgmesteren og hans syv kommunalbestyrelsesmedlemmer tr...

Man tror, det er løgn! I et år har den lille landkommune Benizalón været uden vand. Borgmesteren og hans syv kommunalbestyrelsesmedlemmer truer nu med at lukke rådhuset og nedlægge kommunen, hvis ikke den andalusiske forvaltning griber ind.

 

Benizalón i Sierra de los Filabres i Sydspanien har bare 300 indbyggere. Sidste år blev byens egne boringer erklæret for uegnede til konsum og forbrug, og i snart et år har indbyggerne ikke haft vand i hanerne. Vandforsyningen kommer derfor fra tankvogne, som hver dag kører 25.000 liter vand til byen, men det har kommunen ikke råd til at fortsætte med.

 

En fjerdedel af budgettet bruges på vand

Borgmesteren Emilio Cid ser derfor ikke anden udvej end at nedlægge sit erhverv i protest mod den håbløse og fuldstændig uholdbare situation. Kommunen har et budget på 400.000 euro om året, hvoraf de 100.000 euro bliver brugt på vand.

 

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne forsikrer, at de har været kontakt med alle afdelinger inden for den andalusiske forvaltning, men at der ikke er nogen hjælp at hente.

 

Forvaltningen har ellers lovet at opføre et vandværk, men selv om arbejdet gik i gang i begyndelsen af 2010, tyder intet på, at anlægget kommer i drift i 2011.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.