Det bliver sværere at smugle narko
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 14/12/2012 - 10:50

Krimi og katastrofe
Mere effektive toldere fanger flere narkosmuglere end tidligere i Københavns Lufthavn. Og med en kropscanner, der anskaffes til foråret, blive...
Mere effektive toldere fanger flere narkosmuglere end tidligere i Københavns Lufthavn. Og med en kropscanner, der anskaffes til foråret, bliver det endnu sværere for bagmænd fra blandt andet Spanien at distribuere stoffer til Danmark.
I alt er 21 narkosmuglere fanget i år med kokain eller heroin i mavesæk eller endetarm i Københavns Lufthavn. Det er syv gange så mange som sidste år, hvor tolderne kun fangede tre smuglere med narko i kroppen, viser nye tal fra Københavns Politi. Derudover blev blandt andet en mandlig smugler anholdt i Billund Lufthavn i juli måned efter at have smuglet et kilo kokain i maven fra Spanien.
Bliver bedre til at spotte smuglerne
Stigningen skyldes ikke nødvendigvis flere smuglere i luften, men derimod mere effektive toldere, vurderer politikommissær Steffen Th. Steffensen, der er leder af narkosektionen i Københavns Politi ifølge jp.dk.
- Smuglerne har været der hele tiden, men tolderne er bare blevet langt bedre til at spotte dem. Bagmændene finder nemt en lufthavn, hvor man nemmere kommer igennem. Det har så været København, men tolderne er nu blevet bedre til at finde dem, siger politikommissæren til Ritzau.
Desperate østeuropæere fragtes til Spanien
Narkosmuglerne er ofte desperate østeuropæere, der fragtes til Spanien, Portugal eller Holland, hvor bagmænd læsser dem på fly til Danmark. Også mænd fra Vestafrika bliver taget, og smuglerne får mellem 7000 og 20.000 kroner, oplyser politiet.
De sluger fra 500 gram og op til et kilo narko, mens én mand er taget med hele 1,233 kilo narko i organerne. Typisk smugles kokain, men også heroin finder vej til danske misbrugere i smuglernes maver.
Det er tydeligt at se poserne med narko på scanningsbilleder
Hemmelig metode bruges
Skat kan ikke oplyse, hvordan de spotter smuglerne, fordi det kan give bagmændene gode idéer. Men tolderne sender alligevel en advarsel til smuglerne. Til foråret anskaffer Skat nemlig en kropscanner, der på stedet kan afsløre smuglere med stoffer under huden.
I dag sender toldere først mistænkte smuglere videre til politiet efter en afhøring. Politiet kører så den mistænkte til hospitalet, der scanner personen. I Billund Lufthavn har de som tidligere nævnt taget en enkelt smugler, der rejste fra Spanien, med et kilo kokain i år, men politiet er opmærksomme på, at en scanner i København kan starte en hel bølge af slugere til Billund.
Kan måske også interessere dig
Relativ ro i Torre Pacheco midt i omfattende politiopbud
Tretten anholdte, ti på grund af urolighederne og tre i forbindelse med volden mod en lokal beboer.
Spaniens luftkaos: Over tre millioner Ryanair-passagerer ramt af forsinkelser
Danmark glimrer med kun 156 forsinkede Ryanair-fly i år.
Caminito del Rey har vokseværk på den adrenalin-agtige måde
Landets længste hængebro åbner til november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.