Det er jo nærmest blasfemi!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/05/2011 - 11:44
Samfund og Politik
At mistænkeliggøre graden af uafhængighed ved Forfatningsdomstolen er et direkte angreb på 'det mest hellige ved landets juridiske funkt...
At mistænkeliggøre graden af uafhængighed ved Forfatningsdomstolen er et direkte angreb på 'det mest hellige ved landets juridiske funktion, uanset om det så er den ordinære eller forfatningsmæssige'.
Det siger præsidenten for den spanske Forfatningsdomstol, Pascual Sala, efter kritik af domstolens beslutning om at lovliggøre det nationalistiske, baskiske venstrefløjsparti Bildu.
Lovliggjort efter gruppepres
Både det konservative oppositionsparti og flere foreninger for terror-ofre mener, at forfatningsdomstolens beslutning om at tillade Bildu stille op til kommunalvalget den 22. maj skyldes pres fra landets regering. På en konference på Pompeu Frabra Universitetet i Barcelona forsikrede forfatningsdomstolens præsident, at sagen om Bildus kandidatur er yderst 'kompleks', men at det ligger uden for hans felt at gå ind i den politiske debat.
- Forfatningsdomstolens uafhængighed er noget helt ukrænkeligt for enhver dommer, sagde Sala og tilføjede, at han fik 'gåsehud' ved tanken om, at der var personer eller grupper i Spanien, som havde interesse i at sætte spørgsmålstegn ved forfatningsdomstolens uafhængighed, uden at have læst domsafsigelsen og have kendskab til de begrundelser, der ligger bag.
Parti leger med igen
Uanset hvad, der ligger bag Forfatningsdomstolens afgørelse, så har lovliggørelsen af Bildu fået det baskiske nationalistparti PNV til at genoptage sin støtte til regeringen.
PNV meddelte for godt en uges siden, at partiet ville indstille sin støtte til landets regering, indtil Bildu fik lov til at stille op til valg. Bildu skal have lov i lighed med alle andre demokratiske partier, lød det fra PNV's formand, Iñigo Urkullu.
Kan måske også interessere dig
Juanma Moreno trykker på valgknappen: Andalusien går til stemmeurnerne den 17. maj
VIDEO: Andalusiens præsident, Juanma Moreno Bonilla, har officielt opløst parlamentet og udskrevet valg til afholdelse søndag den 17. maj 2026.
Buñuelos de bacalao
Lækker og enkel fastemad
Spanien Rundt med Kate & Peter (15)
Velkommen til 15. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra San Esteban de Gomaz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















