Det går bedre i Spanien

Den almindelige spanier mærker ikke meget til det, hun har måske ingen faste indtægter eller har svært ved at få pengene til at slå til måneden ud. Men set udefra, og fra oven, går det nu langt bedre i Spanien efter fem svære år.

For kort tid siden talte jeg med Kirsten Thousig & Troels Bjerre om Spaniens generelle situation. Samtalen endte med, at jeg fik lokket Kirsten og Troels til at skrive denne uges lørdagsklumme: Det går bedre i Spanien.

Det er ikke længe siden, at den almindelige mening blandt økonomer var, at Euroen ville få svært ved at overleve – og at Spanien ville gå bankerot.

Rentefald

Billedet er vendt fuldstændigt nu. Hver gang Spanien omtales i udenlandske medier, er det en god nyhed, der bringes. Forskellen mellem renten på 10-årige spanske og tyske statsobligationer – der afspejler risikoen ved at købe spanske statsobligationer – var midt i 2012 over 6 pct. men er nu nede under 2½ pct. Dermed kan Spanien selv finansiere sit løbende budgetunderskud.

Hvis der skulle betales en mer-rente på 6 pct. ville det ikke være muligt – eller Spanien ville være lukket ude af lånemarkedet, som Portugal og Grækenland. Gennem ”venlig vejledning” fra Bruxelles er underskuddet på vej ned, men der vil gå en del år, før der igen er overskud på budgetterne.

Konkurrenceevne

Spanien har forbedret sin konkurrenceevne betydeligt de sidste år. Over en to-årig periode frem til sidst i 2012, faldt de spanske enhedslønomkostninger med 4½ pct. mens de steg med 4½ pct. i EU. En forbedring af konkurrenceevnen på 9 pct., som bl.a. viser sig i et overskud på handelen med udlandet for første gang i flere år.

Alle de store bilfabrikker har øget produktionen i Spanien For eksempel er den nye Ford Mondeo forsinket et år, mens Ford flytter produktionen fra fabrikken i Belgien til Valencia.

Heltene i denne historie er chefen for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, som erklærede, at han ville gøre alt, hvad der er nødvendigt for at redde Euroen – ”and believe me, it will be enough” – og den spanske regering, som fandt den smalle sti mellem krav om voldsomme besparelser fra Bruxelles og risikoen for borgerlige uroligheder som i Grækenland.

A: Mario Draghi kommer med sin udtalelse i juli 2012. B: Mer-renten i dag på under 2,5 pct.

Hårdest ramte

Mærkeligt nok er det den gruppe, der er sluppet lettest fra krisen, som har protesteret mest: de midaldrende i gode faste stillinger, typisk ansat inden for det offentlige. De unge derimod – som må kæmpe med midlertidige stillinger og en arbejdsløshed på omkring 50 pct. – har i det store og hele forholdt sig rolige. Det hænger måske sammen med, at regeringen blandt sine krisetiltag har undladt at beskære pensionerne således, at bedsteforældrene i mange familier har kunnet brødføde børn og børnebørn. Nu ser det ud til, at arbejdsløshedskurven er knækket – men er stadig over 26 pct.

Man kan ikke sige, at regeringen har været god til at forklare sine hensigter. Det er måske heller ikke let at sælge et budskab om 5 år med stagnerende lønninger, stigende skatter og afgifter, mange ændringer og større fattigdom.

Men måske skulle forsøget alligevel have været gjort. Der har i stedet været røster fremme om at sætte skatterne ned og skabe vækst. Det er nu ikke let at skabe vækst, når man ingen penge har – og når dem, man skal låne af, stiller omfattende besparelser som en uomgængelig betingelse. Væksten i den spanske økonomi kommer først nu, formentlig allerede fra dette kvartal.

Bankerne

Efter valget i december 2011 var den helt akutte opgave for den nye konservative regering at rydde op i banksektoren, hvor store urealiserede tab på udlån til byggesektoren truede med at udrydde sparekasserne – de såkaldte cajas – og deres nyetablerede banker. Også de større og ældre banker fik strammet hensættelseskravene, men klarede sig for det meste ved egen hjælp.

Den almindelige mening blandt udenlandske investorer er nu, at de spanske banker ikke har behov for yderligere hensættelser. Oprydningen i den finansielle sektor er slut, de nødlidende banker har fået ny kapital – og tæt ved 100 tidligere bankdirektører er på vej i fængsel.

Arbejdsmarked

Regeringen har for et år siden gennemført en forsigtig arbejdsmarkedsreform. Hensigten var at gøre det lidt lettere og billigere for virksomheder med underskud at afskedige medarbejdere og at gøre det mindre risikabelt at fastansætte nye medarbejdere. Reformen virker i den forstand, at godt nok bliver der flere arbejdsløse, men der er også flere virksomheder, som overlever krisen. Efter flere års fald i antallet af nye fastansættelser er der nu en lille stigning – men fra et lavt niveau.

Regioner og administration

Et helt centralt punkt i regeringens økonomiske styring er de selvstyrende regioners økonomi – fra starten kontrollerede regeringen i Madrid kun en tredjedel af Spaniens budget. Ved diverse lovændringer er der fastlagt grænser for regionernes underskud, ligesom der skal afleveres budgetter og budgetopfølgning hver tredje måned.

I samme retning går en reform af de statslige, regionale og lokale administrative enheder, hvor opgaverne præciseres og dobbelt- og trippeladmistration søges fjernet. Et eksempel er sygesikringsbeviset – er det udstedt af Andalucía, er der ingen garanti for, at det accepteres i resten af Spanien. Et eksempel på, at decentralisering uden kontrol er den rene gift. Men nu kommer der et statsligt sygesikringsbevis, som gælder i hele Spanien.

Der er også gennemført omfattende ændringer og besparelser på uddannelses- og sundhedsområdet. Forude står en beskæring af pensionerne – ligesom i de fleste andre lande gør alderssammensætningen og den forlængede levetid det nuværende pensionssystem uholdbart.

Tak til Kirsten Thousig og Troels Bjerre for indlægget.

I morgen vil det handle om noget helt andet, når du modtager Spanien i Dag Weekend i din indbakke:

Simon Pallesen skriver: Det ville kræve en mindre bog at beskrive de seks måneder, jeg tilbragte som praktikant på Radio Solymar og Spanien i Dag. Derfor får I nu en mere overskuelig beretning om mine sidste to uger som backpacker og vagabond på den iberiske halvø. Blandt andet klarede jeg - noget af - Caminoen, en mindre pengekrise og mødte en ørnesuppleant...

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar Weekly ønsker dig en god Weekend.

Torben Wilkenschildt