Gadaffi-sympatisør får støtte fra partitoppen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/04/2011 - 11:43
Samfund og Politik
Det konservative parti PP bakker op om José María Aznars kritik af de vestlige landets angreb på Libyen og i hans støtte af den libyske dikt...
Det konservative parti PP bakker op om José María Aznars kritik af de vestlige landets angreb på Libyen og i hans støtte af den libyske diktator. Muammar Gadaffi er en ven af Vesten, mener partitoppen.
Næstformand for partiets organisation, Ana Mato, forsvarede i går Spaniens forhenværende konservative regeringsleder Aznars udtalelser, som dels faldt under en tale på The University of Colombia i New York den 11. april og ved et konservativt vælgermøde i Estepona mandag. Aznar mener, at Gadaffi er en ”ven af Vesten”, og at civilbefolkningen i Libyen er blevet bombet af spansk-producerede klyngebomber. Læs mere om den sag her.
- Aznar kan sige præcis, hvad han vil. Jeg respekterer hans ord, og Aznar har altid været en stor fortaler for frihed og borgernes rettigheder, siger Ana Mato.
Det socialistiske regeringsparti PSOE har kritiseret Aznars udtalelser og beskylder den forhenværende regeringsleder for at skade Spanien omdømme i udlandet.
Kræver redegørelse fra regeringen
PP kræver, at regeringen redegør for at give grønt lys til at fortsætte angrebene på Libyen. Under afstemningen i kongressen i går blev et forslag om forlængelse af krigen vedtaget med 37 stemmer for og bare en enkelt imod.
Mens Jose Luis Rodriquez Zapatero for en måned siden begrundede Spaniens deltagelse i krigen med behovet for at forsvare den libyske civilbefolkning, sagde Forsvarsminister, Carme Chacon, i går, at formålet med at forlænge indsatsen er at 'få Gadaffi ud'.
Aznars udtalelser og PP's støtte til samme falder på et tidspunkt, hvor der kun er en måned til kommunalvalgene.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.