Direkte flyruter i fare
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/12/2012 - 09:16
Fly & trafik
Næppe har regeringen meddelt, at man giver motorvejsafgifterne endnu en prisstigning, før turen er nået til lufthavnene i de populære turist...
Næppe har regeringen meddelt, at man giver motorvejsafgifterne endnu en prisstigning, før turen er nået til lufthavnene i de populære turistmål. På årets sidste ministerrådmøde i dag vedtages nye afgifter, og det møder massiv modstand i både fly- og turistbranchen.
- Hvis Spaniens regering vil lukke for turister, så værsgo'. Vi finder bare destinationer i andre lande, der gerne vil have turistindtægterne, siger en rystet Ryanair Boss, Michael O'Leary, til dagbladet El Mundo.
Tidligere stigninger
I april kom regeringen med den første bølge af stigninger i lufthavnsafgifterne. El Prat i Barcelona og Bajaras i Madrid fik nærmest en fordobling, mens lufthavne som Málaga, Alicante, Mallorca og Kanariske Øer, slap med cirka en fjerdel.
- Vi har ganske vist set et fald i flytrafikken i de to store lufthavne, men vores økonomer i skatteministeriet mener, at vi godt kan give stramme afgifterne betydeligt i de populære turistlufthavne siger Ana Pastor, minister for udviklingsministeriet og ansvarlig for økonomien i de spanske lufthavne.
Regeringen plan vil betyde mere end en fordobling af de nuværende lufthavnsafgifter.
- Det er også kun rimeligt, at de udenlandske turister er med til at rette op på Spaniens økonomi, siger udviklingsministeren og understreger, at hun alligevel kun er interesseret i turister, der har penge nok.
Ryster på hovedet
Formanden for hotelsammenslutningen på Costa del Sol, AEHCOS, Jose Carlos Escribano Garaizabal, er mindst lige så rystet som Ryanair-Bossen.
- Udviklingsministeren ved slet ikke, hvad hun har gang i. Det ligger i regeringens plan, at den fordoblede afgift kun skal ramme fly, der lander fra udlandet og at indenrigsfly fra Spanien kun skal betale den nuværende afgift, siger formanden.
- Enhver ved, at det spanske indenrigsmarked for turisme er helt i bund fordi spanierne ikke har penge, og at det er det udenlandske turistmarked, der er det allervigtigste lige nu, udtaler Jose Carlos Escribano Garaizabal med en hovedrystning til dagbladet DiarioSUR.
Flyselskaber enige
Det er ikke kun Ryanair, der stiller op i rækken af rystede selskaber. Også Vueling, Norwegian, SAS, easyJet og flere andre er enige om, at regeringen er ved at grave graven for spansk turismes valutaindtægter og beskæftigelsen i flybranchen.
- Efter lufthavnsstigningerne i Madrid, har vi nedlagt 36 ruter og 650 afgange til Spanien, siger Michael O'Leary, Ryanair, og fortsætter:
- Hvis det er den spanske regerings ønske, så finder vi gerne andre destinationer for vores årlige 70 millioner passagerer til lande, der gerne vil tage i mod dem. Og som både byder velhavende og mindre velhavende velkommen i deres land, udtaler Ryanairs karismatiske Boss.
Læs historien her: Ryanair dropper 36 spanske ruter
I forbindelse med lufthavnsstigningerne i Madrid valgte easyJet også at reducere deres base i Barajas lufthavnen og flytte den til et andet land. Det betød, at 320 ansatte blev kastet i arbejdsløshed.
Læs historien her: Så smutter easyJet
Hvad gør Norwegian og de andre?
Det norske flyselskab har endnu ikke kommenteret den spanske regerings planer. Det åbne spørgsmål er dog, om Norwegian vil bevare de nyåbnede baser i både Gran Canaria og Alicante, eller om selskabet vil finde alternative rejsemål.
Vueling har endnu ikke taget stilling. - Men selvfølgelig vil vores fire ugentlige direkte flyvninger fra København til Málaga være i farezonen, siger selskabets talsmand.
SAS har heller ikke været på banen. Selskabet har i sommerprogrammet fem ugentlige flyvninger til Málaga. Men med SAS's nye satsning på leasure-markedet kan alternative destinationer sikkert heller ikke udelukkes.
Ny lufthavn en mulighed
Ikke uventet er Michael O'Leary helt fremme i skoene. Den private lufthavn i Catellón er til salg for en slik.
Spøgelseslufthavnen i Castellón
- Måske køber vi den og gør den til base for alle vores flyvninger i Spanien. Den er privat, og så slipper for den spanske regerings fejlagtige betragtninger og kalkulationer og kan selv styre de omkostninger, der skal dækkes af lufthavnens afgifter, ventilerer Michael O'Leary.
- Vi inviterer gerne andre flyselskaber med i den plan, og så må passagererne finde sig i en mellemlanding, fordi de fra Castellón så kan flyve videre som indenrigspassagerer til de populære turistdestinationer uden de forhøjede afgifter, slutter Ryanair-Bossen.
Klik her for at læse historien: Lufthavn uden flyvetilladelse
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.