'Djævlens advokat' fanget på Mallorca
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/02/2011 - 12:43
Krimi og katastrofe
Spansk politi har anholdt den italienske advokat Giovanni di Stefano, der er kendt som Djævlens Advokat. Advokaten, der blandt andet stod bag f...
Spansk politi har anholdt den italienske advokat Giovanni di Stefano, der er kendt som Djævlens Advokat. Advokaten, der blandt andet stod bag forsvaret af Iraks nu henrettede diktator, Saddam Hussein, blev anholdt i Palma på ferieøen Mallorca.
Arrestordren kommer fra Storbritannien, der sigter advokaten for underslæb, svindel, hvidvask og tyveri.
Anholdelsen fandt sted mandag aften i en luksusvilla i Palma.
Giovanni di Stefano hjalp med til at forsvare Saddam Hussein og hans medsammensvorne
Djævlens advokat har flere 'prominente' forsvars-klienter på sit curriculum: For eksempel seriemordere som Charles Manson og den britiske togrøver Ronnie Biggs. Det er pressen, der har givet Giovanni di Stefano det meget rammende øgenavn, Djævlens Advokat.
Charles Manson under en afhøring i Californien
Det spanske indenrigsministerium oplyser, at de 18 forbrydelser, som den 55-årige di Stefano er sigtet for, fandt sted mellem 2004 og 2009, og at han står til en straf på op til 75 års fængsel, hvis han findes skyldig.
Saddam Hussein blev hængt i december 2006 efter at være fundet skyldig i at have dræbt 148 shiamuslimske landsbyboere i midten af 1980’erne
Historien melder ikke noget om, hvor længe Djævlens advokat har skjult i luksus-villaen på ferieøen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.