Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dobbelt så lang skoleferie

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/07/2013 - 07:00

Samfund og Politik


Det er ikke kun på grund af solen, at danske skolebørn er grønne af misundelse på deres spanske jævnaldrende. De har nemlig kun halv så la...

Det er ikke kun på grund af solen, at danske skolebørn er grønne af misundelse på deres spanske jævnaldrende. De har nemlig kun halv så lang sommerferie, som spanske elever.

 

Østrigske, græske, danske, italienske, norske og portugisiske skoler ringede ud til sommer for snart ti dage siden, mens engelske elever må sidde på skolebænken helt frem til den 24. juli. Finske børn har derimod haft fri i snart en måned, og starter igen i skole, når de engelske elever smækker skolebøgerne i for sidste gang inden ferien.

 

Tyske børn har kun seks ugers sommerferie og udgør sammen med Danmark, Holland, Storbritannien og Schweiz de lande, der har de korteste ferier.

 

I den stik modsatte ende finder vi Italien, Grækenland og Tyrkiet, der har op til 12 ugers ferie, mens spanske elever må “nøjes” med 11 uger – eller 77 dage - fri.

 

Nogle lande kompenserer for den lange – eller korte – ferie gennem øvrige fridage, som det er tilfældet i Frankrig, der har 62 dages fri, mens Italien har en måneds ekstra feriedage fordelt over resten af året.

 

Svært at lære med kogt hjerne

Årsagen til de lange sommerferier i Sydeuropa er sommervarmen - det kan være svært at gennemføre undervisning i 40 graders varme.

 

Men den katolske, spanske skoleforening, la Confederación Española de Asociaciones de Padres y Madres de Alumnos (Ceapa), er klar til en debat om en reduktion af den lange sommerferie, som betyder, at børn ”falder fra” og har svært ved at genoptage studierne.

 

Klimaanlæg og moderne byggeri betyder nemlig, at spanske skolebørn godt kunne vende tilbage til skolebænken inden midten af september, som det er tilfældet i dag.

 

Men det er en lang og kompliceret debat, som ingen ønsker at involvere sig i eller endnu mindre at fremsætte et decideret forslag om, siger foreningens formand, Luis Carbonell til ABC.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.