Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Donerer for 76.000 euro pizza

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/03/2013 - 11:32

Kunst & kultur


En kendt kunstner fra Mallorca, Domingo Zapata, har doneret for 100.000 dollars (76.000 euro) fri pizza til kriseramte familier i New York.

En kendt kunstner fra Mallorca, Domingo Zapata, har doneret for 100.000 dollars (76.000 euro) fri pizza til kriseramte familier i New York.

 

Det skriver The New York Post. Donationen kommer efter, at Zapata har solgt flere af sine malerier til ejeren af en pizzarestaurant.

 

Maleren, der også er berygtet for sine kvindelige bekendtskaber der blandt andre tæller berømtheder som Lindsay Lohan, Pamela Anderson og Scarlet Johansson, har solgt for 76.000 euro kunst til Sasha Berg, der ejer virksomheden Garlic Pizza på Manhattan.

 

I stedet for at acceptere kontantbetaling, spurgte Zapata, om pengene kunne leveres i form af pizza til foreningen ”Bowery Mission”, der siden 1879 har hjulpet hjemløse newyorkere.

 

Avisen skriver, at der med den nye donation vil være pizza til de mest trængende familier i en periode på to år.

 

39-årige Zapata bor i øjeblikket i East Village på Manhattan, og han er kendt for sine farverige teknikker inden for collage og graffiti. Han har dog uden held forsøgt at mane dame-rygterne til jorden. Men amerikansk presse afslørede sidste år, at da skuespillerinden Lindsay Lohan påkørte en fodgænger i Chelsea-kvarteret og forsøgte at stikke af, sad hun bag rattet i en Porsche, der var ejet af den spanske kunstner.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.