Myrdet med 70 knivstik
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/01/2011 - 12:28
Krimi og katastrofe
En polsk statsborger blev forleden fundet død i Estepona. Manden lå næsten nøgen på gulvet - kun iført sokker og en skjorte. Han var bleve...
En polsk statsborger blev forleden fundet død i Estepona. Manden lå næsten nøgen på gulvet - kun iført sokker og en skjorte. Han var blevet stukket 70 gange med kniv forskellige steder på kroppen.
Den dræbte er en 51-årig polak, som blev fundet død lørdag i sit hjem i Calle Santo Domingo de Guzmán i Estepona. Ifølge politiet er der tale om et af de mest bestialske drab i nyere tid.
Polakkens svigerinde gjorde det uhyggelige fund. Der var gået flere dage, uden at familien havde set noget til ham, og hun besluttede derfor at lukke sig ind i huset med en ekstranøgle. Manden lå død på gulvet, men der var ikke mange blodpletter efter ugerningen. Politiet formoder derfor, at gerningsmændene har forsøgt at slette sporene efter sig.
På drabsstedet blev der dog fundet to køkkenknive med blodpletter, og politiet mener, at de kan være brugt som mordvåben.
Det er det andet knivstikkeri i Málaga Provinsen i løbet af bare en uge. Lørdag blev en 29-årig udlænding stukket ned, da han kom gående i nærheden af den gamle campingplads ved Baños del Carmen i Málaga. Det lykkedes ofret at råbe om hjælp, og han blev kørt på sygehus, hvor han nu er uden for livsfare.
Kan måske også interessere dig
O'Leary i frontalangreb og kalder transportminister for ″dum″
Krig på ord: Ryanair raser over ministerens påstande om flymangel.
Kongeligt besøg ventes i Ceuta
Pedro Sánchez forsvarer den strategiske alliance med Marokko.
Tag med til Loarre Slot
Vi fortæller om, hvordan vidner i sten afslører Aragoniens historie.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















