Drøm smadres med bulldozer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 10/02/2012 - 11:17
Krimi og katastrofe Samfund og Politik
Det er altid ærgerligt, når drømme brister. Men når de bliver smadret fuldstændig med en bulldozer og endda med myndighedernes velsignelse,...
Det er altid ærgerligt, når drømme brister. Men når de bliver smadret fuldstændig med en bulldozer og endda med myndighedernes velsignelse, er det næsten ikke til at bære.
Det er ikke første gang, at drømme bliver bulldozet
Et britisk ægtepar står igen overfor trusler om, at deres hus vil jævnet med jorden. Det pensionerede ægtepar modtog i går en ny kendelse om, at deres hus skal rives ned, fordi det er ulovligt opført.
Alle papirer i orden
Ægteparret hævder, at de har købt og handlet i god tro. I 2002 købte de en grund og fik tilladelse fra kommunen til at opføre et hus i den lille landkommune Albox, der ligger i Almeria Provinsen i Sydøstspanien. Alle papirer var tilsyneladende i orden.
Men drømmen om det lille hus under sydens sol er siden blevet spoleret af en langvarig og kostbar retssag med de spanske myndigheder, og i går kom så den nedslående nyhed. Domstolen har slået fast, at huset skal rages ned for at undgå at det skaber præcedens for bebyggelse i land-zone.
Dommen kræver annullering af byggetilladelsen, nedrivning af huset og det pensionerede ægtepar står også med regningen på sagsomkostningerne. Hvis de vælger at anke dommen, kommer der endnu flere omkostninger.
Lovliggør med én hånd og river ned med den anden
AUAN kæmper mod den surrealistiske byplanlægning i Andalucien
Det ulykkelige ægtepar får opbakning af ”AUAN”, en britisk pressionsgruppe, der består af hundredvis af ejere af ulovlige boliger i Andalusien.
Foreningen har reageret på dommen med ordene: "Velkommen til den surrealistiske byplanlægning i Andalusien, hvor den regionale regering nu vil legalisere tusindvis af ulovlige bygninger i Andalusien, men vil ikke støtte dette par, som har alle papirer i orden til opførelse af deres hus”.
Foreningen mener, at den andalusiske regerings beslutning om at lovliggøre omkring 250.000 ulovlige byggerier rundt om i Sydspanien har skabt mere rod end orden i de i forvejen ugennemskuelige regler for bebyggelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.