Torremolinos: skudt med jagtgevær i hovedet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 09/09/2011 - 11:46
Krimi og katastrofe
Først et mord-forsøg i 2006, så dødstrusler og tredje gang ”lykkedes det”. Det var koldblodigt og velovervejet mord, da 79-årige Pedro ...
Først et mord-forsøg i 2006, så dødstrusler og tredje gang ”lykkedes det”. Det var koldblodigt og velovervejet mord, da 79-årige Pedro blev skudt i hovedet med et oversavet jagtgevær på åben gade i Torremolinos.
Politiet mener at have fundet motivet for den koldblodige henrettelse onsdag aften på det centrale torv Plaza de la Costa del Sol i hjertet af Torremolinos. En gammel gæld på 12.000 euro, som Pedro skyldte sin morder.
Morderen er ejendomsmægler
Gerningsmanden er den 70-årige Fransisco T.P., som gennem flere år har tjent lidt penge ved salg af fast ejendom.
Ifølge kilder nær efterforskningen mistede den 79-årige livet på grund af penge. Det hele startede, da den myrdede Pedro L. M. N. kontaktede Francisco for at få ham til at sælge sin lejlighed. Francisco fandt en potentiel køber og aftalen var, at Fransisco skulle have 12.000 euro i kommission, hvis lejligheden blev solgt.
Stak ny ejer ned
Lejligheden blev solgt, men pengene faldt aldrig, og det blev starten på et bittert opgør mellem to aldrende mænd. Køberen af lejligheden blev kort efter stukket ned, og Francisco T. P. blev anklaget for drabsforsøg. Blandt vidnerne var den nu afdøde Pedro, der under retssagen pegede på den ubetalte kommission som årsag til drabet.
Fransisco afsonede fra juli 2006 to et halvt års fængsel i Alhaurín de la Torre og blev prøveløsladt i januar 2009.
Flere dødstrusler
Men Fransisco havde ikke brugt tiden til at blive klogere; han havde langt fra glemt den gamle gæld. Hurtigt fremsatte han mordtrusler mod den nye køber af lejligheden, som til sidst indgav en klage på politistationen i Torremolinos den 26. august i år. Blandt vidnerne var igen Pedro, som hævdede, at han også havde været offer for trusler fra den 70-årige.
Havde planlagt flugten
Onsdag blev så tredje og sidst gang, og denne gang blev det fatalt. 79-årige Pedro sad på en bænk og sludrede med en af sine venner, da han blev skudt ned bagfra. Gerningsmanden forsøgte at stikke af, men blev kort tid efter pågrebet på Plaza de Andalucia. En lokal politibetjent snuppede en pose, som gerningsmanden havde i hånden. I posen lå det oversavede jagtgevær.
Lidt længere væk stod en taske med brune bukser og en grøn skjorte i, som gerningsmanden ville have brugt til at forandre udseende og dermed slippe væk. På den måde vil det ikke blive vanskeligt at bevise i det retslige efterspil, at det var planlagt og dermed overlagt mord.
Han blev dog straks anholdt og kan nu se fem til en ny tid bag tremmerne i provinsfængslet i Alhaurin de la Torre. Og denne gang bliver tænkepausen nok lidt længere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.