Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Drama om sygeforsikring

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 14/12/2011 - 11:01

Sundhed & sygdom


Kunder i Europæiske er i chok efter meddelelsen om, at præmien for sygeforsikring mere end fordobles. Forsikringsmæglerne Kaas & Kirkeman...

Kunder i Europæiske er i chok efter meddelelsen om, at præmien for sygeforsikring mere end fordobles. Forsikringsmæglerne Kaas & Kirkemann har allerede en ny kollektiv løsning på plads, men de endelige vilkår kan afhænge af tilslutningen til ordningen.

Få yderligere information her – eller nederst i artiklen


Vi går tilbage til den 29. november. En stille, rolig og helt normal tirsdag på Kaas & Kirkemanns kontor i Centro Idea. Men det udvikler sig med ét til en meget heftig dag, da der tikker en mail ind fra Nordic Health Care, der er ejet af Europæiske:

”Igennem længere tid har vi desværre måttet konstatere at der ikke er sammenhæng mellem skadeudgifter og præmieindtægter på vores NHC Spain produkt. Derfor ser vi os nødsaget til at forhøje præmien for alle aldersgrupper.

Deres forsikringspræmie er derfor reguleret med 120% ud over en eventuel regulering på grund af ny aldersgruppe”.


En typisk årlig præmie for to personer på over 60 år havde hidtil været 4.380 euro. Den stiger nu til 9.610 euro...


Tavshed... Pernille Kaas og Ole Kirkemann kiggede på hinanden.

- Vi kunne ikke forstå det, fortæller Pernille Kaas, som samtidig oplyser, at samarbejdet med Europæiske har stået på siden 2006 og fortsætter:

- Vi kender jo skadestilfældene, og de er bestemt ikke mere end fordoblet siden sidste års præmieopkrævning.


Uden forbehold

Der blev travlhed hos Kaas & Kirkemann for at finde et selskab, der ville overtage den kollektive ordning til lavere priser.

- Det var helt afgørende at finde et selskab, der ville respektere de sygdomme, som kunden havde konstateret under dækningen med Europæiske. Det er nemlig helt umuligt som enkeltperson at tegne en ny sygeforsikring, hvor der ikke tages forbehold for skader opstået, hvis man eksempelvis lider af nyresten eller lignende, fortæller Pernille Kaas.

Og det lykkedes heldigvis med selskabet DKV


Fordele og en enkelt bagdel

Hvis vi sammenligner priserne, så bliver præmien i den nye DKV kollektive sygeforsikring på 4.368 euro for parret, vi nævnte før. Altså stort set det samme som hidtil i Europæiske.

- Udover prisen er den allerstørste fordel DKV's store netværk af læger, specialister, klinikker og hospitaler i hele Spanien, hvor Europæiskes netværk var begrænset til Málaga- og Alicante-provinserne. Det er selvfølgelig en stor fordel for danskere og skandinaver bosiddende i det øvrige Spanien, eller når man er på ferie i Spanien, fortæller Pernille Kaas.

En anden fordel er forsikringssummen, der i Europæiske var begrænset til 400.000 euro. I den nye kollektive forsikring er den ubegrænset.


I den nye forsikring er der dog ikke inkluderet en decideret rejseforsikring, som hos Europæiske. Til gengæld er der inkluderet en såkaldt 'rejseassistance', der eksempelvis dækker hjemtransport med ledsager, der ikke er dækket af det blå sygesikringskort.

- Den er god nok, når man rejser inden for EU med det blå sygesikringskort, men går rejsen uden for EU, skal der tegnes en særskilt rejseforsikring, siger Pernille Kaas.


Tilslutning er vigtig

Pernille Kaas fortæller også, hvor afgørende det er, at flest muligt tilslutter sig ordningen. Jo flere der er med, desto bedre bliver vilkårene for den enkelte forsikringstager.

- Det er lettere for selskabet at se gennem fingre med 'skavanker' hos enkelte, når den samlede gruppe er stor. Der er altid nogle generelle forbehold hos alle selskaber, men i vores tilfælde har DKV erklæret sig villig til at se på alle tilfælde, fortæller Pernille Kaas, der er synligt lettet over at have reddet situationen for rigtig mange mennesker.

- Det drejer sig også om de, der er over 70 år, og som individuelt kan have meget, meget svært ved at tegne en sygeforsikring, slutter Pernille Kaas.


Vil du vide mere?

Uanset om du er kunde hos Kaas & Kirkemann eller ej, er du velkommen til at få yderligere information.

Klik her for at sende forespørgsel
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.