Dristig jazz og populær pop
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 04/02/2022 - 07:00
Kunst & kultur
KUNST & KULTUR: Solidt program skal nok byde på noget for alle. Der er lagt op til nogle fede musikoplevelser på Gran Canaria.
Du kan reservere billetter til koncerter på Castillo de Mata og i Doramas Park fra i dag!
Den dristigste jazz, det seneste fra poppens verden og teater giver liv til endnu en uge med 'Cultura en acción' - Kultur i aktion - i Las Palmas de Gran Canaria.
Det hele starter egentlig i dag, men denne weekends koncerter er dog allerede fuldt booket, så du skal nok ikke sidde på hænderne alt for længe, hvis du vil gøre dig håb om en billet.
Og lad os så se på sagerne:
- 9. februar: Ant Cosmos optræder onsdag klokken 19:00 på Quegles
- 10. og 11. februar: Rayko León Quartet og Alba Gil Aceytuno optræder på Castillo de Mata klokken 20:30
- 10. februar: Rayko Leóns kvartet spiller på Castillo de Mata klokken 20:00
- 11. februar: er det Alba Gil Aceytunos på Castillo de Mata klokken 20:00
- 12. februar: Agüita de Coco spiller i José Antonio Ramos Auditorium i Doramas Park klokken 21:00
- Familieforestillingen Lía Fantasía på Doramas den 13. februar klokken 12:00
Fredag i dag vil det være muligt at reservere gratis billetter til arrangementerne i Castillo de Mata og José Antonio Ramos Auditorium i Doramas Park. Det kan ske på entrees.es eller på lpacultura.com.
Der er gratis adgang til popkoncerten i Palacete Rodríguez Quegles, og her gælder altid først til mølle-princippet, indtil der er fyldt op, så kom i god tid.
Myndighederne garanterer, at arrangementerne er underlagt de på tidspunktet gældende restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger.
Fábrica La Isleta har ligesom The Paper Club tilsluttet sig vinterprogrammet "Kultur i aktion" med supplerende shows.
I Fábrica, der ligger på Calle Matagalpa 1, giver teatret ImproCanarias derfor forestilling søndag den 13. klokken 19:30. Forestillingen er gratis, men der skal også bookes.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.