Drønbillige billetter med lyntoget til en storby
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 18/11/2022 - 10:34

Fly & trafik
Kom eksempelvis fra Madrid til Barcelona eller Valencia for syv euro, men der er også billige billetter til blandt andet Málaga og Alicante.
Renfe tager forskud på Black Friday med go’e priser til lyntoget fra den spanske hovedstad.
Fra i dag kan du se reklamerne for en AVE-billet til en tur fra Málaga til Madrid for 21,20 euro, mens du kan komme fra Madrid til Alicante for 17,30 euro.
Helt skørt er det for billetter fra hovedstaden til Barcelona eller Valencia, som angiveligt kan findes til bare syv euro.
Billetterne kan endnu ikke købes, men man kan se tilbuddene fra i dag
Jernbaneselskabet hopper med på Black Friday-bølgen og tilbyder både rabatter på AVE-, Avlo-, Alvia-, Euromed- og Intercity-tog.
Billetterne kan købes på den officielle hjemmeside fra fredag den 25. november, men du skal ikke sidde på hænderne, da tilbuddene kun gælder indtil mandag den 28. november.
En hurtig storbyferie er ikke helt dumt...
Kan måske også interessere dig
Kæmpe pengepose øremærket Málaga Lufthavn for at øge kapaciteten
Skal gå fra 25 millioner 36 millioner passagerer inden 2030.
Vikingernes festlige invasion med dansk indblanding
Galiciens unikke vikingefestival blander historie, kultur og festligheder.
Lille spejl på væggen der…
WEEKEND: Guds Bro er blevet indlemmet i fint selskab på liste over Spaniens smukkeste landsbyer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.