Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dronning for livet

Skrevet af , tir, 24/06/2014 - 01:00

Kendte & kongelige


Én gang Dronning - altid Dronning. 41-årige Letizia gav afkald på en vigtig rettighed, da hendes mand blev konge. Hun kan ikke længere blive...

Én gang Dronning - altid Dronning. 41-årige Letizia gav afkald på en vigtig rettighed, da hendes mand blev konge. Hun kan ikke længere blive skilt, det bestemmer Felipe nemlig suverænt.

 

Modsat andre spanske kvinder kan hun ikke begære skilsmisse. Spaniens konge kan nemlig ikke bringes for retten.

 

Kong Felipes juridiske immunitet betyder, at kun han kan begære skilsmisse, hvis regentparrets ægteskab krakkelerer.

 

Kongen får børnene

- Hvis hun prøvede, ville det blive blokeret, siger Veronica Carpio, der er advokat i den offentlige forvaltning.

 

Letizia vil også få meget svært ved at få forældremyndigheden over deres to døtre Leonor og Sofia, hvis parret skulle gå fra hinanden, mener advokaten.

 

- Alle klausuler i Felipe og Letizias ægtepagt er hemmelige, så vi kan kun gætte, siger advokaten.

 

Efter de officielle familiebilleder at dømme, virker skilsmisse ikke aktuel...

 

Søsteren er ikke længere kongelig

Spaniens ekskonge, Juan Carlos, ser ud til at slippe for alle juridiske tvister, hvis han får lov til at bevare sin immunitet efter sin 39-årige år på tronen. Egentlig mistede han den, da han abdicerede, men politikerne knokler lige nu på højtryk for at hastevedtage en lov, der skal gøre, at Juan Carlos fortsat ikke kan røres. Noget, nogle nemlig meget gerne vil. Læs mere her

 

Kongens yngste datter og Felipes søster, Cristina, kan derimod komme til at stå svagere efter regentskiftet, eftersom hun nu ikke længere er en del af den kongelige familie. Både Cristina og hendes mand er involveret i en sag om skatteunddragelse, mens hendes mand beklædte vigtige poster i et non-profit selskab.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.