Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dropper flyrute DK-Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/11/2013 - 01:00

Fly & trafik


Ny Ryanair-rute fra Aarhus Lufthavn til Las Palmas på De Kanariske Øer sælger så dårligt, at selskabet har besluttet at lukke ruten efter m...

Ny Ryanair-rute fra Aarhus Lufthavn til Las Palmas på De Kanariske Øer sælger så dårligt, at selskabet har besluttet at lukke ruten efter meget kort tid.

 

Ruten bliver droppet kun tre uger efter det første fly gik på vingerne med kurs mod det populære spanske vinterferiemål.

 

Da Ryanair den 1. november åbnede den nye vinterrute fra Aarhus Lufthavn til Las Palmas, skortede det ikke på kreative tiltag for at tiltrække offentlighedens opmærksomhed omkring den nye flyrute, skriver Check-in.

 

Badenymfe og en tur i åen

Lufthavnsdirektør Peter Høgsberg hoppede en tur i Aarhus Å, og Ryanair sendte en letpåklædt badenymfe til ruteåbningen i den østjyske lufthavn.

 

 

Men jyderne er tilsyneladende sværere at lokke til Gran Canaria end først antaget. Salget på ruten er gået så elendigt, at det lukker midt i sæsonen, hvilket er atypisk for Ryanair.

 

Alle passagerer er blevet informeret om, at ruten lukker, og at sidste afgang vil være den 16. januar.

 

- Antallet af bookinger har ikke udviklet sig så positivt som forventet, hvorfor vi har besluttet at lukke ruten igen, siger Elina Hakkarainen, der er ansvarlig for salg og markedsføring af Ryanair i Norden til check-in.dk.

 

Indviet af Ryanairs ikon

Det var planen, at der skulle være forbindelse mellem Aarhus og Gran Canaria hver fredag fra 1. november til slutningen af marts.

 

Under indvielsen af den nye rute, der ville være Ryanairs syvende fra den århusianske lufthavn, tog Ryanairs ansigt udadtil, koncernchef Michael O'Leary, en tur forbi Aarhus Lufthavn.

 

Dengang var lufthavnens nuværende administrerende direktør Peter Høgsberg endnu ikke tiltrådt. Han beklager nu Ryanairs beslutning om at lukke Las Palmas-ruten, og henviser til problemer med hotel-bookinger på De Kanariske Øer.

 

- Det er jeg rigtig ærgerlig over, men jeg er ikke super bekymret, da jeg tror, at der er en naturlig forklaring på det, siger Peter Høgsberg til Check-in.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.