Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Druknede hunde for at spare

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/07/2011 - 11:44

Krimi og katastrofe


Ejerne af et dyreinternat i Cádiz står til et års fængsel for at aflive hunde ved at 'drukne' dem. Hundene fik Mioflex; et giftstof,...

Ejerne af et dyreinternat i Cádiz står til et års fængsel for at aflive hunde ved at 'drukne' dem. Hundene fik Mioflex; et giftstof, som gør, at dyrene bogstaveligt talt bliver kvalt.

 

Overlagt mishandling

Der er tale om en af de første retssager i Spanien, hvor et dyreinternatet er anklaget for 'overlagt dyremishandling'. Dyreinternatets ledelse kritiseres for at have ”nul følsomhed over for dyrene”, når de skulle aflives.

 

Centrets direktør og daglige leder samt to dyrlæger er anklaget for at have ”anvendt Mioflex; en upassende medicin til aflivning af hunde”. Ved indtagelse af stoffet opstår der en smertefuld kvælningslignende proces.

 

Billig og smertefuld aflivning

Af anklageskriftet fremgår det, at brug af det nævnte giftstof er ”at pine dyrene” med det eneste formål at spare udgifterne ved korrekt aflivning. Mioflex er nemlig billigere i brug, end godkendte og humane giftstoffer.

 

Dyreværnsforeningen El Refugio har krævet de anklagede idømt 18 måneders fængsel for vanrøgt af internatets dyr. Foreningen kritiserer, at centret indsamlede efterladte, mishandlede og sårede dyr fredag eftermiddag, og at dyrene fik lov til at ligge hele weekenden uden pleje eller tilsyn indtil mandag, hvorefter de blev aflivet ved 'drukning'.

 

Desværre er det ikke er enestående tilfælde. For bare et halvt år siden blev Kysten rystet af en skrækkelig sag fra Torremolinos.

Læs mere om den sag her

 

Den 12. marts blev internatet i Torremolinos genåbnet med den samme leder efter et forligsmøde mellem dyreværnsforeningen og kommunen. Bøden på de 15.000 euro tilbage i december dækkede blandt andet over manglende tilladelser og klare overtrædelser af dyreværnsloven. De forskellige overtrædelser sørgede lederen for at få styr på og fik derfor lov til at genåbne i marts. Lad os håbe, vi ikke hører mere fra ham.

 

Kommentarer

Ja, og det er desværre ikke første gang i Spaniens historie (og slet ikke i verdenshistorien...) at vi hører om den slags grusomheder.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.