Druknet i regn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 19/05/2011 - 11:45
Krimi og katastrofe
En 85-årig kvinde er druknet, efter at store dele af Córdoba Provinsen i går eftermiddag blev ramt af et kraftigt tordenvejr.
En 85-årig kvinde er druknet, efter at store dele af Córdoba Provinsen i går eftermiddag blev ramt af et kraftigt tordenvejr.
På bare en time blev området nærmest oversvømmet, da et skybrud åbnede for sluserne fra kl. 17.15 til kl. 18.
Politiet modtog et nødopkald fra naboer i Cañete de Torres, som så, hvordan kvinden blev slæbt med af vandmasserne. Også en pige blev meldt savnet, men hun blev reddet i god behold.
Liget af den 85-årige blev bagefter fundet i en nærliggende bæk.
Aldrig oplevet noget lignende
Godt 150 huse i landdistrikterne Cañete de las Torres og Villa del Río måtte i aftes evakueres efter at der op til en meget vand i gaderne.
I Valle del Río er mellem 40 og 70 boliger blevet evakueret, mens mindst 100 huse er oversvømmet i Cañete.
Beboerne i området taler om en ”sand katastrofe” og siger, at de aldrig har oplevet noget lignende. Redningsmandskab er nu i gang med at fjerne vand, mudder og jord.
Tog- og biltrafik lammet
Det kraftige regnskyl har også ført til indstilling af togtrafikken flere steder. I Villa del Río måtte 140 passagerer evakueres og transporteres videre i busser, mens motortrafikvej A-4 i nat var spærret for trafik.
Meteorologisk Institut advarer mod risikoen for nye tordenbyger i løbet af i dag.
Vær opmærksom på risikoen for kraftige lokale regnskyl. Der er advarsler for Málaga, Granada og Jaen provinserne
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.