Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Du er endelig anholdt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/07/2012 - 11:55

Krimi og katastrofe


Den 53-årige firedobbelte morder Anxiang Du flygtede ganske rigtigt til Sydspanien og er nu blevet anholdt i Tanger efter international arresto...

Den 53-årige firedobbelte morder Anxiang Du flygtede ganske rigtigt til Sydspanien og er nu blevet anholdt i Tanger efter international arrestordre fra Storbritannien.

 

Myrdede en hel familie

Anxiang Du er britisk statsborger af kinesisk oprindelse og har været eftersøgt i mere end et år i forbindelse med mordet på Helen og Jeff Ding og hendes to børn på 18 og 12 år.

 

Den mistænkte havde været virksomhedspartner med Ding-familien, som også er af kinesisk oprindelse. Men forretningseventyret endte i retten, hvorefter Du angiveligt stak hele Ding-familien ned og flygtede fra Storbritannien.

 

Britisk politi har længe formodet at den 53-årige forsøgte at skjule sig i Sydspanien eller i Marokko, hvor han har opholdt sig ved flere lejligheder tidligere. Læs mere her

 

Blev spottet på færgen

Menneskejagten fik for alvor vind i sejlene, da den britiske forening Crimestoppers satte fokus på sagen. Og under afsløring af den 53-åriges identitet på en pressekonference på den britiske ambassade i Madrid sidste torsdag blev eftersøgningen i Sydspanien intensiveret.

 

Efter et tip om at Du havde været om bord på færgen til Tanger, lykkedes det så politiet at spore sig frem til den firedobbelte morders adresse, og manden er nu i politiets varetægt i Marokko. Han ventes at blive udleveret til retsforfølgelse i Storbritannien snarest.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.