Du kan først sælge boligen, når 'lageret' er tømt
Skrevet af , ons, 23/07/2014 - 09:52
Bolig
Du skal ikke sætte næsen op efter et hurtigt boligsalg på Costa del Sol, især ikke hvis du vil have en god pris.
Du skal ikke sætte næsen op efter et hurtigt boligsalg på Costa del Sol, især ikke hvis du vil have en god pris.
Der går nemlig mellem tre og fem år før der er bund i overskudslageret af usolgte boliger.
Det fremgår af en ny rapport om det spanske ejendomsmarked, udgivet af konsulentfirmaet Acuña & Asociados.
Tusindvis af tomme ejendomme
Omkring 12.300 ejendomme på den spanske solkyst mangler fortsat nye ejere, og mange har stået tomme i flere år.
Overskudslageret stammer fra ejendomsboblen, der brast for snart syv år siden, og der går altså endnu en del år, før der igen for alvor kommer gang i salget.
Det kan dog være en trøst, at der er mere gang i handlen end tidligere, og Málaga ser ud til at være et af de områder, hvor boligsalget går bedst, fremgår det af rapporten.
De områder, der oplever den største vækst i salget, er Málaga, Alicante, Madrid, Tarragona og Lugo.
I den modsatte ende af skalaen finder vi Palencia og Teruel, hvor der vil gå yderligere 10 til 13 år, før der kommer bund i markedet.
Der er 580.000 nye tomme boliger, der endnu ikke er blevet solgt, og omkring 1,7 millioner brugte boliger.
Rapporten konkluderer, at der fortsat er en stor skævhed i forholdet mellem udbud og efterspørgsel, og selv om efterspørgslen er begyndt at stige, kommer der ikke nogen markant vækst, før beskæftigelsen begynder at vokse.
Spaniere handler ikke
Ejendomshandlen på Costa del Sol bliver holdt oppe af udenlandske købere, mens hjemmemarkedet står helt stille.
En af årsagerne er mangel på kredit. Seks ud af ti huse bliver handlet kontant. Kun 40 procent af alle boliger, der bliver solgt, bliver købt med et boliglån - den laveste andel i nyere historie.
I de første fire måneder af året blev der i Málaga Provinsen handlet næsten 7.200 huse, hvor de 2.848 blev finansieret gennem optagelse af et boliglån. Det svarer til, at 13,5 procent. færre tager et boliglån i provinsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.