Dyr dyremishandling
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/12/2010 - 12:41
Krimi og katastrofe
Dyreværnsforeningen Parque Animal i Torremolinos, Málaga, har fået en bøde på 15.000 euro for dyremishandling. Herberget er foreløbigt tvangs...
Dyreværnsforeningen Parque Animal i Torremolinos, Málaga, har fået en bøde på 15.000 euro for dyremishandling. Herberget er foreløbigt tvangslukket for en periode på seks måneder.
Ejerne af dyreherberget blev anholdt den 12. november, sigtet for mangelfuld overholdelse af vedtægterne. Dyreherberget blev lukket, efter at der var blevet afsløret ulovlig aflivning af tusindvis af hjemløse hunde og katte. Også privatpersoner har benyttet dyreherberget til aflivning af husdyr.
Ifølge Guardia Civil er der aflivet 2.230 dyr ved indsprøjtning af dødbringende gift. Men giften blev ikke givet i passende doser, og det betød, at dyrene i visse tilfælde led en langsom og pinefuld død.
Ejeren af dyreherberget er nu blevet kendt skyldig for at have givet tilladelse til aflivning af de mange tusinde dyr.
Det viser sig desuden at indsprøjtningerne er foretaget af ansatte og personer, der hverken har uddannelse eller tilladelse til at aflive dyr.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Guardia Civils nyeste perle åbner for offentligheden
Duque de Ahumada inviterer til gratis rundvisning.
Skjult perle i hjertet af Castilla-La Mancha
Denne charmerende by tilbyder en unik blanding af historie, natur og gastronomi.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















