Dyre dråber
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/09/2013 - 11:55
Penge & Forbrug
Politiet anholdt fredag direktøren for vandforlystelsesparken Aquópolis, der ligger i Villanueva de la Cañada kvarteret i Madrid for at have ...
Politiet anholdt fredag direktøren for vandforlystelsesparken Aquópolis, der ligger i Villanueva de la Cañada kvarteret i Madrid for at have stjålet vand til parken.
Mariano Valverde er sigtet for at have stjålet 350.000 kubikmeter vand fra den offentlige vandforsyning Madrid.
Vandtyveriet har angiveligt fundet sted over en periode på fem år. Vandværket menes at have mistet en indtægt på 500.000 euro. Efterforskningen af vandparken startede efter en klage fra en lokal beboer i området i juni.
Aquópolis skal være selvforsynende med vand fra egne boringer, men da de tørrede ud for nogle år siden, besluttede vandparkens ledelse af hente vand fra det lokale vandværk.
Virksomheden er også mistænkt for at have fusket med vandmålerne.
Vandværket bekræftede i juni, at Aquópolis ikke har officiel tilladelse til at hente vand fra lokale brønde. Selv om Aquópolis havde haft en sådan tilladelse, skulle selskabet have betalt gebyr og afgifter.
Kan måske også interessere dig
Bøden for sort hushjælp kan løbe op til 49.000 euro
Personer, der har ansat en person i deres hjem, skal nu opfylde en række nye betingelser.
Flere end syv millioner udlændinge bor lovligt i Spanien
Over halvdelen kommer fra Europa. Særligt én nationalitet er forsvundet det seneste år.
Tag med til Europas længste sejlbare underjordiske flod
VIDEO: På eventyr i jordens indre, men du får også hilsner fra skoeventyr, borgerkrig, middelalder og meget mere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















