Dyrere at dø til september
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/07/2012 - 14:03
Samfund og Politik
Det lyder noget bizart, men hvis du går med tanker om at dø inden for den nærmeste tid, så gør det inden september. Herefter bliver det nem...
Det lyder noget bizart, men hvis du går med tanker om at dø inden for den nærmeste tid, så gør det inden september. Herefter bliver det nemlig en noget dyrere affære.
Helt vildt og vanvittigt
Der er voldsom kritik af regeringens forslag om at hæve momsen på begravelser, der fra 1. september stiger fra otte til 21 procent.
- Helt vanvittigt, siger generalsekretær for den spanske begravelsessammenslutning AFUES, Lucio Gabriel, der kritiser, at momsen stiger på en ”basisvare” som begravelse.
- Det er det eneste, vi ved, alle får brug for, og som er uundgåelig, siger han i en brysk kommentar til momsforhøjelsen.
Stigning på 13 pct i ét hug
Momsforhøjelsen er en del af regeringens seneste sparepakke, der har det formål at indkassere 65 milliarder euro over de næste to og et halvt år. Det betyder, at momsen for en lang række varer og serviceydelser vil stige med 13 procentpoint - fra otte til 21 procent.
- Det er helt vildt, at begravelsesafgiften kan gå op på én gang med 13 procent, når der er tale om en grundlæggende service, der vil påvirke borgere, siger Gabriel, der ejer tre begravelsesforretninger.
Ifølge generalsekretæren for AFUES vil momsstigningen betyde en merudgift på begravelser og kremeringer på op til 600 euro.
Den gennemsnitlige omkostning ved en begravelse i Spanien ligger på omkring 1.500 euro. Her bliver der altså tale om en stigning på 200 euro, fra de 120 euro, der i dag betales i moms, til 315. Men for de dyrere begravelser, som let koster fra 6000 euro, stiger momsen fra 480 til 1.260 euro – altså 780 euro mere.
Her til kommer, at alle andre øvrige tjenesteydelser som kiste, blomster og så videre også bliver dyrere.
Så hvis du er ved at gå ud af dit gode skind over den håbløse situation i Spanien, ja – så er der snart ikke mange udveje tilbage, uden at det koster en formue.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.