Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Laveste rente i 10 år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/01/2013 - 08:30

Bolig Penge & Forbrug


Midt i en tid, hvor udsigterne til stabiliserende priser på boligmarkedet ikke er de bedste, så er der grund til glæde hos husejerne med lån...

Midt i en tid, hvor udsigterne til stabiliserende priser på boligmarkedet ikke er de bedste, så er der grund til glæde hos husejerne med lån i ejendommen.

 

Euribor-renten, der bestemmer langt de fleste boligejeres månedlige ydelser, faldt på årets sidste dag til den laveste i 10 år til 0,549 procent.

 

For præcis et år siden var renten på 2,004 procent.

 

Når den spanske nationalbank, Banco de España, i løbet af de næste dage bekræfter renten, vil den årlige ydelse på et boliglån, optaget for et år siden på 150.000 euro og med en løbetid på 25 år, blive mere end 1.200 euro billigere.

 

Billigere end EU-penge

Faldet i Euribor-renten bliver årets sjette bundrekord, efter den er faldet 13 måneder i træk. Gennem de seneste fire måneder har den endda ligget under den officielle pris i EU på 0,75 procent.

 

Euribor nåede sit historiske højdepunkt i juli 2008, da den blev noteret i 5,393 procent. Fra dette tidspunkt begyndte den at falde, bremsede op i 2010 men genoptog faldet igen fra 2011.

 

Renten startede december måned i en notering på 0,574 og faldt den 14. december til månedens laveste niveau på 0,537 procent.

 

Hvordan vil renten udvikle sig i 2013?

Klik her for at læse historien om det

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.