Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dyrt at være doven

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/06/2013 - 11:48

Samfund og Politik


Det giver i dén grad pote at samle hundens efterladenskaber op efter et besøg i gaden.

Det giver i dén grad pote at samle hundens efterladenskaber op efter et besøg i gaden.

 

Andre steder i landet er man endnu mere kreativ i kampen mod hundelorten. En kommune pakker den ind og sender den hjem til ejeren. Læs mere her

 

Efter at myndighederne i Las Palmas på Gran Canaria sidste år i september gennemførte en kampagne for at slippe af med stinkende og uønskede hunde høm-hømmer i gaderne, giver initiativet nu bonus til den betrængte kommunekasse.

 

Der er siden starten af kampagnen udstedt i alt 409 bøder til hundeejere som ikke samler op efter sig, når kæledyret har aflagt sin hilsen. Og mængden af klager over hundeejere steg i løbet af de sidste tre kvartaler af 2012 med 199 i forhold til samme periode året før. Der er udleveret 4.000 brochurer om loven om dyrebeskyttelse og ejerforpligtelser, hundeparker og adfærd.

 

Lovovertrædelser koster bøder på mellem 150 og 1.500 euro.

 

Kampagnen går ikke bare til kamp mod hundelorte. Den sætter også fokus på, hvordan man skal registrere og behandle sit kæledyr. Flere har fået bøder for manglende dokumentation, chip, indregistrering, dårlig hygiejne og for ikke at have hunden i snor.

 

For at hjælpe hundeejere har kommunen anlagt fem nye hundeparker i byen, der er på tilsammen 12.056 kvadratmeter.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.