Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ebola-epidemi foreløbigt afblæst

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/08/2014 - 10:47

Sundhed & sygdom


30-årig mand fra Nigeria blev søndag testet fri for Ebola. Manden blev haste-indlagt lørdag aften med symptomer på den livsfarlige sygdom.

30-årig mand fra Nigeria blev søndag testet fri for Ebola. Manden blev haste-indlagt lørdag aften med symptomer på den livsfarlige sygdom.

 

Manden henvendte sig til skadestuen på sygehuset Hospital General i Alicante med høj feber, kvalme og blødninger – alle symptomer på Ebola. Eftersom han netop havde været på familiebesøg i hjemlandet, blev sagen taget ganske alvorligt.

 

Mandens søster blev også indlagt. Hun ledsagede ham til sygehuset og frygtedes en overgang at være smittet. Selv om hun ikke havde nogen symptomer, kan der gå op til 21 dage, inden man mærker noget til virusset.

 

Sygehuset slog straks alarm, og manden blev bragt til sygehuset San Joan i Valencia, hvor han blev i indlagt i isolation.

 

Men heldigvis viste frygten sig at være ubegrundet. I går oplyste kilder fra Valencias sundhedsafdeling, at manden ikke havde Ebola. De analyserede prøver er testet negative for Ebola-virus, oplyser sundhedsudvalget i en erklæring.

 

Første dødsoffer i Europa

En spansk præst var desværre ikke lige så heldig, da han tirsdag blev det første europæiske dødsoffer for Ebola. Den 75-årige missionær Miguel Pajares blev smittet i Liberia, hvor han arbejdede med sygehuspatienter.

 

Ebola har foreløbig kostet mindst 1.145 mennesker livet, siden udbruddet startede for fem måneder siden, oplyser FN.

 

Der er ingen godkendt vaccine eller medicin til behandling af Ebola. Pajares blev behandlet med det eksperimentale amerikanske serum, ZMapp, men sygdommen var for langt fremskredet, da behandlingen blev sat i gang.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.