Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Efteråret er på vej

Skrevet af Pia Bruun, ons, 01/09/2010 - 11:33

Vejr og natur

Efter at Spanien har oplevet den varmeste august nogensinde, har vi taget hul på den første efterårsmåned med regn, byger og køligt vejr i det...

Efter at Spanien har oplevet den varmeste august nogensinde, har vi taget hul på den første efterårsmåned med regn, byger og køligt vejr i det meste af landet.

22 provinser er i dag i beredskab på grund af udsigt til kraftig nedbør.

Hele den nordlige del får i dag skyet vejr med byger. Også i de indre egne af Sydspanien er der udsigt til nedbør - muligvis som torden.
I Jaén er der varsel om tordenbyger. Her kan der falde op til 20 mm. i løbet af en time.

Langs Middelhavskysterne er der høj sø, så badende skal være opmærksomme på faren for voldsomme bølger. Ved Gibraltar-strædet hård vind.

Det tidlige efterårsvejr fortsætter mindst frem til på søndag, hvorefter det igen bliver varmere.

Málaga Provinsen får i dag letskyet, mest tørt, men der kan komme enkelte tordenbyger. Højeste temperaturer i dag omkring 28 grader.

I morgen skyet og mulighed for nedbør først på dagen, derefter nogen opklaring og sol. Op til 29 grader. Om natten klart og tørt.

Fredag letskyet, mulighed for enkelte byger og op til 27 grader.

I weekenden mest solrigt og tørt og omkring 30 grader.

Næste uge mest solrigt og omkring 30 grader.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.