Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Efteråret hilser på igen

Skrevet af Kathrine Hesner, Simon Koefoed Toft, ons, 29/10/2014 - 11:06

Vejr og natur


Let- til overskyet vejr i dag og nogle steder kan endda få lidt regn.

Let- til overskyet vejr i dag og nogle steder kan endda få lidt regn.

 

I dag bliver klar til letskyet, men nogle områder i midten af landet samt højtliggende områder i den nordvestlige del af landet vil få noget overskyet vejr. Stærk østenvind i Gibraltarstrædet.

 

I Middelhavsområdet vil der især først på dagen være perioder med overskyet vejr, og der kan komme byger - særligt på De Baleariske Øer. Måske også lidt regn af og til i det østlige Catalonien, Valencia og området omkring Gibraltar.

 

Vinden er svag i det meste af landet, undtagen i den sydlige del af halvøen – specielt i Gibraltarstrædet forventes vinden at blive stærk.

 

På De Kanariske Øer er der perioder med skyer og nedbør – i de indre egne af øerne er der størst risiko for nedbør.

 

Ingen nævneværdige temperaturændringer.

 

Rundt om i Spanien

Madrid kommer ikke til at se meget til solen i dag. Der er en lille chance for at den kigger frem midt på dagen eller først på eftermiddagen, men hen på aftenen bliver der overskyet. Temperaturen bliver efterårsagtig med 12 til 22 grader.

 

Barcelona kommer til at se endnu mindre til solen end madrilenerne. Hvis solen overhovedet trænger igennem skydækket i dag, bliver det også ved middagstid eller først på eftermiddagen. Temperaturen vil svinge mellem 15 og 21 grader.
 

 

Vejret i Spanien, onsdag klokken 14:00

 

Valencia vil ikke være plaget af et tæt skydække hele dagen. Solen vil skinne fra omkring midt på dagen til sidst på eftermiddagen. Så vender skyerne til gengæld tilbage. Der bliver mellem 17 og 23 grader varmt.

 

Málaga får også efterårsagtigt vejr med skyer og lavere temperaturer end det seneste stykke tid. 17 til 21 grader kan det blive til på Costa del Sol.

 

Vejret i Spanien, torsdag klokken 14:00

 

Mallorca følger tendensen fra mange andre steder i Spanien i dag, men topper lidt med sandsynlighed for regn midt på dagen. Temperaturen på øen vil i dag være 14 til 22 grader.

 

Gran Canaria må også kigge langt efter solen i dag. Omvendt er der stor sandsynlighed for regn, specielt midt på dagen og hen på eftermiddagen. I aften skulle det stoppe med at regne, men skyerne bliver hængende. Temperaturen vil være 19 til 23 grader. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.