Efterlader nyfødt pige
Skrevet af , man, 24/02/2014 - 10:09

Krimi og katastrofe
Piger er ikke gode nok til et kinesisk par, som har fået to af slagsen i træk. Sygehuspersonalet måtte tilkalde politiet, efter at moderen va...
Piger er ikke gode nok til et kinesisk par, som har fået to af slagsen i træk. Sygehuspersonalet måtte tilkalde politiet, efter at moderen var stukket af fra sin nyfødte datter. Hendes mand orker ikke piger og er nu anholdt, da det ikke er første gang, han prøver at slippe af med et uønsket pigebarn.
Den lille pige kom til verden i onsdag aften sidste uge på Poctor Peset sygehuset i Valencia. Dagen efter fødslen forsvandt moren til den nyfødte, og da det lykkedes politiet at finde frem til hende, forklarede hun, at hendes mand havde presset hende til at lade babyen blive på sygehuset, fordi det var en pige.
Ikke første gang
Det er ikke første gang den anholdte er i politiets søgelys. Det kinesiske par har allerede en datter på to år, og hende havde de også prøvet at slippe af med.
Manden, der arbejder som illegal parkeringsvagt, tog for tre uger siden sin datter med på ”arbejde”. Efter nogen tid gik han pludselig sin vej og lod sin datter blive i gaden. Da den lille pige fandt ud af, at hendes far var væk, løb hun desperat efter ham, og undgik med nød og næppe at blive kørt over.
Det lykkedes politiet at finde frem til manden, som blev yderst voldelig, og sagde at hvis de var så bekymret for barnet, kunne de bare tage hende med sig hjem og give hende noget at spise.
Manden blev dømt til at udføre socialt arbejde, og han gik med til at tage sin datter med hjem igen. Men nu tre uger senere var den altså gal igen.
Ikke lært noget
Da politiet fandt frem til den kinesiske kvinde, der havde efterladt sin lille pige på sygehuset, viste det sig, at hendes mand var samme person, som for bare tre uger forinden havde været anholdt for at efterlade sin to-årige datter alene på gaden.
Da politiet dukkede op på adressen, var kvinden hjemme, men hun nægtede at hente sin baby, fordi det var en pige. Hun tilstod bagefter, at hendes mand havde tvunget hendes til at lade babyen blive på sygehuset, fordi han ikke ville have døtre.
Faderen er varetægtsfængslet, mens kvinden blev løsladt med en advarsel, men det vides endnu ikke, om hun er blevet genforenet med barnet, eller om de to små er blevet taget i forvaring af de sociale myndigheder.
Kan måske også interessere dig
INDSIGT: Sådan fungerer Red Eléctrica, der er rygraden i det elektriske system i Spanien
Red Eléctrica styrer over 45.000 kilometer højspændingsledninger, der løber gennem Spanien, og er den eneste operatør og transportør af energi.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.