Efterlod to børn i dyb brønd
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/03/2014 - 11:09
Krimi og katastrofe
Pædofil bortførte to børn, misbrugte den ene, smed dem derefter ned i en dyb brønd og efterlod dem som affald. Selv forklarer han, at han ik...
Pædofil bortførte to børn, misbrugte den ene, smed dem derefter ned i en dyb brønd og efterlod dem som affald. Selv forklarer han, at han ikke var ude på at gøre børnene fortræd. Anklageren er uenig.
Anklageren kræver Juan José Ramos Amadoridømt 65 års fængsel for at have bortført to mindreårige på otte og ti år. To dage senere blev børnene fundet i en otte meter dyb brønd i en forstadskommune til Madrid. Den ældste, en ti-årig pige, var forinden blevet voldtaget på en nærliggende tom landejendom.
Den anklagede 53-årige erkender sig skyldig, men siger, at han ikke ”ville gøre dem nogen skade”. Han er anklaget for mordforsøg, bortførelse og voldtægt.
Børnene blev fundet i live af en tilfældig forbipasserende i en udtørret brønd i Algete to dage senere, hårdt medtaget og dybt chokerede. De har begge været under langvarig psykologhjælp.
Lokkede dem ind i sin bil
Sagen går tre år tilbage til den 11. juli 2011, da José Ramos Amador kom kørende i sin bil og fik øje på børnene, som bor i nabokommunen Torrelaguna. Det lykkedes den anklagede at overtale de to søskende til at stige ind i hans bil under påskud af, at han ville forære dem en hundehvalp.
Men i stedet blev børnene kørt til Algete, hvor den otteårige dreng blev smidt i en brønd, og hans storesøster voldtaget under trusler om, at hun ellers ville blive dræbt.
Bagefter blev hun smidt nøgen ned i brønden sammen med sin bror. Voldsmanden besluttede bagefter at smide børnene i en anden brønd, der var fire gange så dyb som den første af frygt for, at de skulle kunne stikke af. Til sidst lagde han et træplanke hen over hullet, så de ikke umiddelbart kunne ses oppefra.
Reddet ved en tilfældighed
Børnene opholdt sig i brønden, der var otte meter dyb og en meter bred, i to dage uden mad og vand.
Den 13. juni blev børnene på mirakuløs vis opdaget af to tilfældigt forbipasserende, der havde hørt deres desperate råb om hjælp. De tilkaldte straks politi og ambulance, som reddede børnene ud af deres otte meter dybe helvede.
Ramos blev anholdt den 30. juni uden for hans søsters hus i El Pilar i Ciudad Real. Kort forinden var han gået til bekendelse overfor sin hustru.
- Jeg er blandet ind i den sag, havde han sagt, da han ringede til sin kone.
Manden har tidligere har været dømt for voldtægt i 1983. Da fik han en fængselsdom på 23 år og afsonede 17 af dem.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.