Ejendomsskandale: mister hus og penge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/04/2011 - 11:44
Penge & Forbrug
Skandalen omkring ejendomspromoveringsselskabet Aifos' konkurs har igen taget nye dimensioner. 180 købere i Málaga og Cádiz står til at ...
Skandalen omkring ejendomspromoveringsselskabet Aifos' konkurs har igen taget nye dimensioner. 180 købere i Málaga og Cádiz står til at miste både hus og penge.
Største skandale nogensinde
Der er tale om den største ejendomsskandale i Andalusien nogensinde. Mange købere risikerer at miste de penge, som de for syv eller otte år siden betalte i forskud på deres bolig. Husene skulle have stået færdige i 2006 eller 2007, men nu er der hverken hus eller penge.
Det oplyser advokat María del Mar Jiménez fra advokatkontoret Jiménez Tejada i Málaga, som har overtaget sagen i forbindelse med det konkursramte ejendomsproveringsselskab.
Situationen er dramatisk, fordi køberne indbetalte et depositum i 2003 eller 2004 for at få deres hus udleveret i 2006 eller 2007. Men lige nu er der altså hverken udsigt til penge eller hus, og der er ikke noget håb om at opkræve nogen erstatning, siger advokaten.
Det er som bekendt vanskeligt at pille en skaldet høne...
Mister alt
Køberne kan nu kun se til, mens deres ejendomme bliver overtaget af banker og andre større kreditorer, mens de selv mister alt.
Konkurssagen mod Aifos er så omfattende, at den optager stort set hele arbejdsgangen i handelsretten i Málaga. Sagen skulle have været afsluttet for et år siden, men ventes nu at vare mindst yderligere to år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.