Eks-regeringsleder bag tremmer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/03/2012 - 12:16
Samfund og Politik
Balearernes tidligere konservative regeringsleder, Jaume Matas, er blevet idømt seks års fængsel for korruption.
Balearernes tidligere konservative regeringsleder, Jaume Matas, er blevet idømt seks års fængsel for korruption.
Matas blev fundet skyldig i bedrageri, korruption, bestikkelse, misbrug af offentlige midler, underslæb, forfalskning, magtmisbrug, hvidvaskning af penge og skattesvig. Den tidligere regeringsleder har også fået ni år og seks måneders karantæne fra at beklæde offentlige embeder.
Jaume Matas, som blev født i Palma de Mallorca i 1954, har været regeringsleder på Balearerne over to gange: Første gang fra 1996 til 1999 og i anden omgang fra 2003 til 2007.
Overrasket over dommen
Den tidligere regeringsleder siger, at han vil appellere dommen, ”fordi den er baseret på indicier og ikke på beviser”.
Gennem sin advokat siger Matas, at han er overrasket over rettens afgørelse, fordi han havde forventet at blive erklæret ”ikke skyldig” i anklagerne eller i det mindste at slippe med en meget lavere straf.
Skidt for PP
Dommen over Balearernes tidligere regeringsleder stiller det konservative regeringsparti, PP, i et dårligt lys. Selv om Jaume Matas forlod partiet i 2010, samtidig med at han flyttede til USA, er sagen pinlig for Spaniens nyvalgte konservative regeringsleder, Mariano Rajoy, der betegnes som en en god ven til Matas.
Under valgkampen i 2004 gik Rajoy gik så langt som til at sige, at: ”Vi vil forsøge at gøre i Spanien, hvad Jaume og hans team har gjort på Balearerne”.
Det socialistiske parti, PSOE, har nu bedt om en forklaring fra premierministeren.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.