Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Eksplosion nær kongen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/03/2013 - 11:30

Kendte & kongelige


Tidligt i morges skete der en kraftig eksplosion på det hospital, hvor Spaniens Kong Juan Carlos er indlagt. Don Juan Carlos var vågen og befa...

Tidligt i morges skete der en kraftig eksplosion på det hospital, hvor Spaniens Kong Juan Carlos er indlagt. Don Juan Carlos var vågen og befandt sig på sit værelse, da der klokken 7.55 lød to kraftige brag.

 

Eksplosionen fandt sted på første sal; samme etage hvor kongen er indlagt, men i den modsatte ende af bygningen i det rum, hvor der opbevares iltpumper. Dele af La Milagrosa-klinikken er blevet evakueret på grund af en kraftig røgudvikling, som dog ikke berører den fløj, hvor kongen er indlagt. Flere andre patienter har valgt at blive overført til andre klinikker.

 

Evakueringer og afspærringer

Umiddelbart efter eksplosionen blev der tilkaldt politi og brandfolk, og nødhjælps-tjenesten Samur måtte hjælpe personer, der blev generet af den kraftige røg eller fik nervøse anfald. Tre personer er lettere skadet, og to indlagt med åndedræts-gener. Hovedindgangen til klinikken ligger i Calle Modesto Lafuente, som til formiddag var spærret for trafik.

 

Det er endnu uklart, hvorvidt eksplosionen skyldes et uheld, eller om det var med overlæg. Politikilder afviser, at der er fundet sprængstoffer eller, at der er tegn på sabotage af installationerne.

 

Kongen er uden for fare og har valgt at blive på klinikken, mens undersøgelserne står på, oplyser spanske medier. Umiddelbart får episoden ingen betydning for kongens ophold på den prestigefyldte klinik.

 

- Don Juan Carlos er uden for fare og forbliver på sit værelse, oplyser kilder inden for Zarzuela Paladset.

 

Kongen blev opereret i ryggen forleden, og det vurderes, at der kan komme til at gå helt op til et halvt år, inden kan han udfylde sine officielle pligter som konge igen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.