Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ekspræsident bag tremmer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/11/2013 - 10:07

Samfund og Politik


Efterhånden lyder det som en plade der er gået i hak, men nu skal endnu en tidligere toppolitiker bag tremmer. Denne gang Castellóns eks-præ...

Efterhånden lyder det som en plade der er gået i hak, men nu skal endnu en tidligere toppolitiker bag tremmer. Denne gang Castellóns eks-præsident.

 

Det har taget ti år, fire dommere og ni anklagere at komme frem til en afgørelse i anklagerne mod en af Spaniens mest omdiskuterede konservative baroner, Castellóns ekspræsident Carlos Fabra. Han er blevet idømt fire års fængsel for skattesvig.

 

Fabra blev for alvorlig berømt for sin idé om at bygge en kæmpe lufthavn, der aldrig er blevet brugt, og en stor statue til sin egen ære.

 

Lufthavnen har kostet skatteborgerne mange hundrede millioner euro og har endnu ikke set et eneste fly.

 

Læs om spøgelseslufthavnen her

 

Unddraget 700.000

Denne sag drejer sig dog om skattesvig, og dommen kommer som kulminationen på ti års undersøgelser af en af Costas Blancas mest magtfulde skikkelser.

 

Statsanklageren havde oprindeligt krævet Frabra idømt otte års fængsel for fire anklagepunkter imod ham.

 

Anklagerne lød på skatteunddragelse af personlige indtægter på næsten to millioner euro i perioden mellem 1999 og 2004 – hvorved provinsformanden var sluppet for at betale næsten 700.000 euro i skat.

 

Læs mere om sagen her

 

I det seneste møde i retssagen i oktober oplyste skattemyndigheden at ”Fabra ikke bare er en skattesvindler. Han var formand for provinsstyrelsen, og mens han opkrævede skatter og afgifter af indbyggerne, begik han selv skattebedrageri”.

 

Frikendt for embedsmisbrug

Derimod frikendte provinsretten i Castellón eksformanden for to andre anklager om embedsmisbrug og bestikkelse.

 

I alt havde anklagemyndigheden krævet en samlet straf på 13 års fængsel til den mand, der i næsten to årtier har stået som et slående eksempel på personificeret magt i den populære Middelhavs-provins.

 

Fabras ekskone blev også idømt to års fængsel for medvirken til skattesvig.

 

Fabra blev også pålagt at betale en bøde på 693.000 euro og det samme beløb til skattemyndighederne, mens hans ekskone slipper med en bøde på 274.000 euro og det samme beløb til skattemyndighederne.

 

Tilfreds efter dom

På trods af de fire års fængsel sagde den tidligere konservative leder af Castellóns provinsstyrelse, at han var meget tilfreds med afgørelsen, fordi den ikke fandt ham skyldig i bestikkelse.

 

Fabra er stadig er generalsekretær for Castellóns handelsråd. Han siger, at han nu vil se nærmere på afgørelsen og vil overveje at appellere straffen til både forfatningsdomstolen og højesteret.

 

Sagen mod Fabra startede helt tilbage i december 2003, da forretningsmanden Vicente Vilar indgav en klage, hvori han beskyldte Fabra for at modtage millioner for politiske tjenester i for det lokale sundheds-og landbrugs udvalg.

 

Efter sagen har passeret gennem hænderne på ni dommere og fire anklagere er der nu langt om længe faldet dom.

 

 

Kommentarer

Kan man ikke få ondt af den stakkels mand? Har han ikke handlet til folkets bedste, ligesom alle de andre?

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.