Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ekstra kontrol på vejene denne uge

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/10/2022 - 10:44

Fly & trafik

Hav styr på detaljerne og red liv.

Trafikdirektoratet, DGT, gennemfører i denne uge en kampagne for overvågning og kontrol af korrekt vedligehold af bilerne på de spanske veje.

Her vil politiet kontrollere dæk, lys og lovpligtigt syn. 

Køretøjets alder er afgørende for, om man overlever en ulykke, så korrekt vedligeholdelse af sikkerhedselementer er helt afgørende for at overleve ulykker.

Som det fremgår af den spanske strategi for trafiksikkerhed 2030, der identificerer sikre og forbundne køretøjer som et strategisk område, har det vist sig, at køretøjets alder er en stor risikofaktor ved en trafikulykke. Risikoen for død eller alvorlig personskade i tilfælde af en ulykke er dobbelt så stor for passagerer i køretøjer på mellem 10 og 15 år sammenlignet med passagerer i køretøjer under fem år gamle.

Gennemsnitsalderen for de personbiler og varevogne, der var involveret i dødsulykker på landeveje i 2021, var 13 år for personbiler og 10,8 år for varevogne, mens gennemsnitsalderen stiger til henholdsvis 15,4 og 12,6 år, hvis man medregner de køretøjer, som de dræbte kørte i.

Derfor har DGT i sin årlige kampagnekalender medtaget overvågning af korrekt vedligeholdelse af alle køretøjers sikkerhedselementer som en væsentlig aktivitet til bekæmpelse af ulykkesfrekvensen.

Kampagnen, der løber frem til søndag den 16. oktober vil som nævnt fokusere på blandt andet dæk, bremser, lys og signaler samt gyldigheden af kørekortet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.