Ekstra tog til byfesten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/08/2011 - 11:42
Rejser & oplevelser
Skal du til byfest i Málaga – så tag toget, og lad bilen stå. Det findes nemlig en meget lettere løsning uden kø. Og så kan du jo endda ...
Skal du til byfest i Málaga – så tag toget, og lad bilen stå. Det findes nemlig en meget lettere løsning uden kø. Og så kan du jo endda nyde mere end et enkelt glas vin.
Statsbanerne Renfe indsætter i dagene den 14. og 15. august et ekstra togsæt, så der i tiden fra kl. 13 til kl. 20.30 vil være afgange hvert 20. minut, i stedet for hver halve time som normalt.
Første afgang fra Málaga til Fuengirola vil være kl. 5.30 og sidste afgang kl. 22.30, mens første afgang fra Fuengirola vil være kl. 6.30 og sidste afgang 23.30 retning Málaga.
Også på linje C-2 (Guadalhorce) kommer der ekstra tog ind på nærbanen mellem Alora og Málaga i tidsrummet mellem kl. 7.10 og kl. 22.10.
Læs artiklen om byfesten i Málaga her
Ordningen med en udvidelse af togforbindelserne på nærbanens linje C-1 mellem Málaga og Fuengirola bliver først gjort permanent fra den 11.
september, når antallet af togafgange bliver sat op fra de nuværende to til tre.
Voldsom stigning i passagertal
1,9 millioner passagerer benyttede i løbet af årets første kvartal nærbanerne C-1 mellem Málaga og Fuengirola og C-2 mellem Málaga og Alora, hvilket svarer til en stigning på 8,2 procent i forhold til samme periode året før.
Nærbanen i Màlaga er landets anden mest benyttede, kun overgået af banen i Sevilla.
Også på AVE-højhastighedsforbindelsen mellem Málaga, Madrid og Barcelona er der sket en kraftig stigning i passagertallet. Her vil der i løbet af august blive indsat 60 ekstra konvojer med plads til 600 passagerer.
Turen fra Málaga til Barcelona varer fem timer og 35 minutter, og billetterne koster fra 58 euro. Billetbestilling kan ske på telefon 902 320 320 eller på hjemmesiden www.renfe.com.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.