Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Elregning: 18 procent dyrere

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/08/2014 - 01:00

Penge & Forbrug


Pas på med at sætte for meget aircondition på i de varme sommernætter. Samtidig med at den kolde luft ikke er godt for helbredet, så er el ...

Pas på med at sætte for meget aircondition på i de varme sommernætter. Samtidig med at den kolde luft ikke er godt for helbredet, så er el pludselig blevet dyrere.

 

I juli røg elregningen op med hele 18 procent. Det vurderer eksperter fra den spanske forbrugerforening FACUA.

 

Det giver omregnet mellem seks og otte euro mindre på bankkontoen.

 

Regeringen forsøger at køle gemytterne ned og siger, at der samlet set ikke bliver tale om nogen væsentlig stigning i årets tredje kvartal.

 

- Der er sket en markant stigning i juli - formentlig den højeste nogen sinde, og regeringen har ikke tænkt sig at gribe ind over for elselskaberne, siger Rubén Sánchez, der er talsmand for FACUA.

 

Elselskaberne hævder, at prisstigningerne skyldes højere skatter og afgifter og nægter at påtage sig skylden.

 

- Elregningen er helt uigennemskuelig, siger Sánchez, som kritiserer de nye beregningsmetoder.

 

Han kritiserer også ændringerne i el-regningen, som betyder, at forbrugere, der kun bruger lidt strøm, bliver straffet relativt hårdere end personer, der bruger meget.

 

Årsagen er stigende faste afgifter, som rammer personer, der har et meget lavt elforbrug. Stigningerne rammer derfor også ejerne af ferieboliger, der står tomme en del af året.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.