Elregningen stiger
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/12/2012 - 11:47

Samfund og Politik
Det bliver dyrere at tænde for fjernsynet, starte opvaskemaskinen og bruge mikroovnen. Ministerrådet vedtog fredag en række stigninger i el-a...
Det bliver dyrere at tænde for fjernsynet, starte opvaskemaskinen og bruge mikroovnen. Ministerrådet vedtog fredag en række stigninger i el-afgifterne, som betyder stigninger i din el-regning på mellem en og otte procent.
Husstande med et strømforbrug på mellem tre og ti KW bliver pålagt en ekstra afgift, hvis de overstiger det gennemsnitlige månedlige energiforbrug. Afgiftsstigningen varierer fra 0,00138 til 0,01546 euro per KW og bliver lagt oven på den del af el-regningen, der vedrører skatter og afgifter. Med de nye afgiftsstigninger forventer staten næste år at indkassere yderligere 280 millioner euro.
Hovedformålet bag de ekstra omkostninger er at fremme et mere effektivt og ansvarligt energiforbrug og derved reducere CO2-udslippet, hedder der i en pressemeddelelse.
Ekstremt forbrug straffes
En husstands gennemsnitlige forbrug beregnes efter tabeller, der er fastsat af det nationale energikontor. Tabellerne beregner afgifter i forhold til et højt og lavt energiforbrug.
Formålet er at undgå at ramme de husstande, der har et lavere forbrug end gennemsnittet, oplyser ministeriet.
Ifølge Industriministeriet vil stigningen være på op til otte procent. For at nå op på en stigning i el-regningen på otte procent skal forbruget være ekstremt eller mere end det dobbelte af gennemsnittet.
Kan måske også interessere dig
Nu foreligger rapporten om strømafbrydelsen den 28. april
Rapporten bekræfter, at en overspænding med multifaktoriel oprindelse var årsagen: ″Der var ikke tilstrækkelig kapacitet til at regulere.″
Over 100 personer snydt af falske lejeannoncer
Svindlede godtroende turister for 80.000 euro.
En af Spaniens mest farverige festivaler foregår lige nu
Kom med til Las Fallas i Valencia.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.