En kamp op ad bakken
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/05/2011 - 11:43
Samfund og Politik
10 måneder er tilstrækkeligt til at lede PSOE frem mod en ny valgsejr. Det mener landets nuværende regeringsleder, José Luis Rodriquez Zapat...
10 måneder er tilstrækkeligt til at lede PSOE frem mod en ny valgsejr. Det mener landets nuværende regeringsleder, José Luis Rodriquez Zapatero, i forbindelse med valget af den næsten 60-årige Alfredo Perez Rubalcaba, som med al sandsynlighed bliver partiets nye formand og dermed spidskandidat til parlamentsvalget næste år.
Rubalcaba er regeringens bedste bud på ny kandidat til formandsposten, efter at hans modkandidat, forsvarsminister Carme Chacon, i sidste uge besluttede at trække sig. Selv om det virker usandsynligt, at der kommer nogen modkandidater, har PSOE's ledelse besluttet at fastholde proceduren for valg af ny partiformand.
Fristen for fremsættelse af øvrige kandidaturer udløber den 13. juni, og den 18. juni ventes så partiets endelige kandidat at blive udnævnt.
Op ad bakke
Spørgsmålet er nu, hvorvidt det lykkes for Rubalcaba at redde regeringspartiet fra udsigten til et sønderlemmende valgnederlag ved parlamentsvalget i 2012. Han får i hvert fald travlt. En undersøgelse foretaget af det konservative dagblad El Mundo viser, at kun hver fjerde mener, at Rubalcaba er den rette til at lede det socialistiske parti.
Rubalcaba blev født den 28. juli 1951 og er professor i fysik og kemi. Han har været medlem af PSOE i 37 år og blev i 1992 udnævnt som undervisningsminister under Felipe Gonzales regeringsperiode. Året efter blev han valgt ind i regeringens formandskab og har lige siden været betragtet som en af PSOE's stærke ledere.
Kan måske også interessere dig
″Jeg kan ikke mere″
″Jeg ville have trukket mig for længe siden, der har været ubærlige øjeblikke for mig og min familie.″
Mand anholdt for overgreb på barn - igen!
Lokkede pigen i fælden på nettet.
Spaniens skjulte stjerne blandt verdens bedste strande
Én af verdens bedste strande findes i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















