Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

En spansk molbohistorie

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 28/06/2011 - 12:09

Samfund og Politik


Først klistrede de dem på, nu skal de af igen, men det kan de ikke komme. Så nu klistrer de nye ovenpå. Fartbegrænsningen sættes atter op,...

Først klistrede de dem på, nu skal de af igen, men det kan de ikke komme. Så nu klistrer de nye ovenpå. Fartbegrænsningen sættes atter op, men man kom til at bruge superlim på den midlertidige løsning...

 

Spansk molbohistorie?

Først blev der brugt 230.000 euro på at klistre de gamle fartskilte over med 110 km/t. Nu bliver der brugt 230.000 euro på at klistre de nye skilte over med de gamle 120 km/t.

 

Ja, den er go' nok.

 

Superlim er ikke midlertidigt

Vejrvæsnet har travlt med at gøre klar til 'store skifte-dag', når 6.150 farttavler langs landets motortrafikveje og motorveje fredag skal skiftes ud med nye.

Regeringen besluttede fredag i sidste uge at genindføre de tidligere hastighedsbegrænsninger på 120 km/t. Efter fire måneders 'undtagelsestilstand' grundet stigende oliepriser, kan regeringen nu konstatere, at olieprisen er faldet igen, og det er begrundelsen for, at hastighedsgrænsen igen kan hæves til 'normalt' niveau.

 

Fra på fredag bliver det altså igen tilladt at køre 120 km/t. på de 11.300 kilometer motorvej og motortrafikvej (autovía), der findes i Spanien. Baggrunden for, at man har valgt at klistre nye mærkater oven på dem, der blev sat op for fire måneder siden, er, at det er svært at pille de 'gamle' ned igen. For at undgå hærværk og beskadigelser blev der nemlig brugt en type 'super-lim', som skulle gøre det rigtig svært at rykke mærkaterne af.

 

Økonomisk succes-historie

Men molbo eller ej, så har der altså været økonomisk gevinst ved projektet. Indenrigsminister, Alfredo Pérez Rubalcaba, konkluderer, at landet har tjent 450 millioner på denne ekstraordinære energibesparende foranstaltning. Derfra skal naturligvis trækkes de 2 x 230.000 euro, som det har kostet at klistre farttavlerne til - og til igen. Men det har selvfølgelig sat skub i nogle ekstra arbejdstimer hos den hårdt prøvede spanske arbejdsstyrke.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.